Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

139 Underbilag til 9. Star, Nikkende Star). løvrigt forekommer omtrent de samme Arter som i Almin- delig-Star-Engen. Af Ledsageplanterne i Kryb-Hvene-Engen vil man som Regel kunne bestemme, om den foreliggende Eng skal henregnes til Gesteng eller til Marskeng. Kryb-Hvene-Engen har en meget stor Udbredelse i Egnen, f. Eks. i Skern-Aa-Deltaet og langs andre Aaløb. 8. Enkelte af de i den foregaaende Type optrædende Arter, saasom Manna- Sødgræs, Høj Sødgræs, Rørgræs, Eng-Rørlivene, Almindelig Kæruld eller Nikkende Star kan indenfor gærne mindre Omraader blive saa fremherskende, at der fremkommer Typer af meget vaade Enge, hvis Navn bestemmes af den dominerende Art. Saaledes er en Manna-Sødgræs-Eng, hovedsagelig dannet af Manna-Sødgræs (Gaasehavre, Glyceria fluitans), ikke ualmindelig i Skern Aa Deltaet og var det navnlig før 1910. 11. Arealernes Beskrivelse. Holmslands Klit (regnet fra Dæmningen over Sandene i Nord udfor Hovvig tilNymindegab)har nedenfor 5 FodsKurven kun to Slags Jorder, Sandjorder og Klægj order. 1. Sandjorderne, der ligger ovenfor eller umiddelbart nedenfor 1 m Kurven, er eller var før 1910 for Størstedelen under Kultur. Efter dennes Varighed og Intensitet var disse Jorder, der paa Grund af den forholdsvis høje Grundvandstand meget vel kunde give endog særdeles respektable Afgrøder af Korn, Græs og Rodfrugter, for en Del for- vandlet til sandmuldede Jorder. Men efter 1910 har den Del af dem, der udsattes for Oversvømmelser med Saltvand, været saa godt som uproduktive. 2. Klægjorderne, der ligger nedenfor Im Kurven, men overalt nærmer sig stærkt dertil, gaar ganske jævnt over i Sandjorderne, idet de højest liggende Jorder i urørt Til- stand bærer et ganske tyndt, kun faa cm mægtigt Klæglag, hvilende paa Sand (Over- gangsbæltet). Herfra udefter mod Østkysten af Holmslands Klit stiger Klæglagets Mæg- tighed til 20—25—30 eller sjældent 40 cm (de egentlige Klægjorder). Klægjorderne er formentlig ved Slikaflejring paa udblæst eller udskyllet Klitsand. Om deres kemiske Beskaffenhed se forøvrigt de i Bilag 9 Tab. 2 anførte Analyser. A. Overgangsbæltet med ringe Klægdybde (5—10 cm Klæg paa Sand) var indtil 1910 vistnok for Størstedelen dyrket (hvorved Fastsættelsen af Grænsen mellem Sand- og EJægjorder forøvrigt er meget vanskeliggjort). Men efter 1910, da de herhenhørende Jorder, ligesom de lavest liggende Sandjorder, blev udsatte for Oversvømmelser med Salt- vand, indtraf en fuldstændig Misvækst af de der dyrkede Afgrøder. Den eneste Kultur- afgrøde, der til en vis Grad kan forliges med Saltvand, var Runkelroer, som efter Ud- tyndingen har vist sig at kunne overstaa i alt Fald kortvarige Oversvømmelser med Saltvand. I 1914 var der paa de nøgne Jorder begyndt en sparsom og foreløbig saa godt som værdiløs Vegetation af Strandf ormen af Almindelig Kvik, af Kryb-Hvene, Gaase- Potentil, Spydbladet Melde m. fl. At disse Arealer ad naturlig Vej med Tiden kan udvikle sig til taalelig gode Enge, er ikke udelukket. Det vil formentlig gaa med dem som med andre tidligere (længe før 1910) dyrkede og atter som Agerjord opgivne Arealer indenfor Overgangsbæltet, hvilke nu er mager Rød-Svingel-Eng eller Harril-Eng. I Overgangsbæltet, der som sagt for Størstedelen har været taget ind til Kultur, forekommer dog endnu enkelte Katteskæg-Enge, der danner en smal Bræmme mellem de nedenfor liggende Marskenge og de ovenfor liggende, nu opdyrkede eller med Lyng be- voksende Sandjorder. De opdyrkede Dele af Overgangsbæltet har utvivlsomt for en meget stor Del været magre Enge af lignende Art. I Katteskæg-Engen er naturligvis ogsaa andre Gest planter indblandede.