Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

143 Underbilag til 9. Ændringer i Engvegetationen siden 1910. Paa alle de højere og lavere Gestenge har Saltvandsoversvømmelser haft den Indflydelse, at Hovedplanterne Katteskæg og Mose-Bunke er mere eller mindre fordrevne, men erstattes de ved fremtidig, nogenlunde regelmæssige Oversvømmelser med Saltvand af Rød Svingel, vil Engenes Kvalitet der- med være forbedret. Paa de lave Gestenge har Oversvømmelserne haft liden eller ingen Indflydelse, fordi disse Enge ligger saa langt fjærnede fra direkte Paavirkning, at de vist under alle Forhold er beherskede først og fremmest af Ferskvand. —Marskengen har her som andetsteds næppe lidt af Vinteroversvømmelser, men vel snarere haft Gavn deraf, idet de sikrer disse Enges Bestaaen som Marskenge. I nogen Grad har Sommerover- svømmelser, navnlig den af 11. Juni 1913, vist sig skadelig. Nogen større Ændring i Vegeta- tionen har disse Enge dog næppe undergaaet siden 1910. 2. Nebel Marsk omfatter kun Gestenge, ikke Marskenge, skønt Jordbunden overalt er Klæg, ligesom indenfor S. Bork Marsk dannet i Tiden efter Stenaldersænk- ningen (om Klægens Sammensætning, se Analyserne i Bilag 9 Tab. 2). I tidligere Tid maa Nebel Marsk derfor formodentlig have været virkelig Marsk, men efterhaanden som Saltvandsoversvømmelser fik stadig mindre og mindre Indflydelse, er den overgaaet til alene at beherskes af Ferskvand. Høje Gestenge, især Katteskæg-Eng, forekommer ovenfor og nærmest ved 1 m Kurven, d. v. s. i den søndre Ende af Nebel Marsk. De er for Størstedelen meget ujævne, gennemskaarne af Render og lave Partier. Dybden af Klæg er indtil ca. 30 cm. Under- grunden er Sand. Hovedarealet af Nebel Marsk, der i Øst er omgivet af Aneraa, i Vest af Sønderaa og Landsø, bestaar af lave Gestenge paa dybere Klæg, fra 30—100 cm, endog derover. Vandstanden er her høj, og Engene har, fordi de nu er beherskede af Ferskvand, fuld- stændig Karakter af sure Dyndenge: Almindelig-Star-Eng. Foruden den i Hovedsagen dominerende Almindelig Star forekommer Sump-Padderokke, Almindelig Kæruld, Almin- delig Sumpstraa, Bukkeblad o. a. Sumpplanter i stor Mængde. Alle Enge i Nebel Marsk maa for Tiden siges at være lidet værdifulde. Da de i saa høj Grad er under Indflydelse af Ferskvand, har deres Vegetation ikke undergaaet nogen Ændring siden 1910. Nørre Bork og Hemmed Marsk (regnet fra Skellet mellem S. Bork og N. Bork Sogne Nord paa indtil Skulbøl) omfatter nedenfor 5 Fods Kurven kun smaa Arealer af Sand- jorder, hvorimod den rent overvejende Part er Klægjorder, der i Øst, men kun nærmest nedenfor 5 Fods Kurven, gaar over i Tørvejorder, af ringe Udstrækning. 1. I Nørre Bork Marsk (indtil Skellet mellem N. Bork og Hemmed Sogne) er Typer af Marskenge saa godt som eneraadende, idet 1 m Kurven og Grænsen for Klæg- jordsarealet ikke er langt fra at falde sammen; kun nærmest denne Grænse finder man Katteskæg-Enge, der delvis er forsøgt opdyrkede. Klæglagets Mægtighed er ret anseligt, endog over 1 m og stigende udefter Kysten, hvor den dog atter nærmest Fjordovret er aftagende. Undergrunden er overalt Sand, undtagen i Strækningen umiddelbart Syd for Sogneskellet (fra Abildholm i Sydøst); her findes kun et Klæglag af ringe Mægtighed (ca. 20 cm eller endnu mindre), hvilende paa Tørv, og ret straks ovenfor 1 m Kurven optræder Tørven alene. Det er de sædvanlige Typer af Marskenge, der her erraadende: Rød-Svingel-Eng paa det højeste, her iblandet Eng-Byg, som i Ringkøbing Fjord-Engen ellers ikke spiller nogen Rolle for Engenes Sammensætning, Harril-Eng og Kryb-Hvene-Eng. 2. Hemmed Marsk (Nord for Sogneskellet og langs Hemmed Bæk) er dels