Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

145 Underbilag til 9. langt de oprindelige Saltvandsaflejringer har strakt sig indad, om helt ind til 5 Fods Kurven eller derover, eller om de inderste Klægaflejringer ikke snarere er Ferskvand- sklæg (Dynd). Analyserne af Deltaets Klægjorder (se Bilag 9 Tabel 2) synes ikke at give noget Holdepunkt for Forstaaelsen af dette Forhold. løvrigt maa det bemærkes, at Klægjorderne, som rimeligt er, ingenlunde er rene. Man træiler i Klægen Ind- blandinger baade af fine Sandlag og af meget humøse tørveagtige Bestanddele, der na- turligvis tiltager, jo længere man gaar i Øst. Klæglagenes Mægtighed er varierende. Klægen naar paa ikke saa faa Punkter, saaledes Nord for Blindaa paa Hareholm, paa Kalvholm og andre Steder 1 m eller derover, men hyppigst er Klægdybden dog under 1 m og i alt Fald aftagende mod Udkanterne af Arealet. Undergrunden er yderst ude i Deltaet, paa Klinkerne, Fuglsang, Opgrøden, Tan- holm, Kalvholm og helt ind til Langrimmer Sand. Men fra Langrimmer og indefter samt baade Nord og Syd derfor er Undergrunden næsten udelukkende Tørv; kun langs Ud- kanterne Sand. At fastslaa den vertikale Grænse mellem Klæg og Tørv nøjagtigt, er i mange Tilfælde meget vanskeligt, dels fordi disse Jordarter gaar saa jævnt over i hin- anden, dels fordi man ved Boringer i de lidt større Dybder saa ofte faar en ubestemmelig, yderst vandfyldt Masse op. Engenes Vegetation. Inden 1910 var Skern Aa Deltaets Enge i Hovedsagen Gestenge. Kun paa faa Punkter og da stedse i størst Afstand fra Aaløbene, f. Eks. paa den nordligste Del af Opgrøden, fandtes Spor af Marskvegetation. Gestengene tilhørte en hel Række Typer af meget forskellig Art. Nærmest 5 Fods Kurven fandtes udprægede Katteskæg-Enge, der særlig i den nordlige Del havde en ret vid Udbredelse, og paa lidt fugtigere Bund Hirse-Star-Enge, som ikke syntes at spille nogen større Rolle. Begge disse Typer har i Skern Aa Deltaet væsentlig holdt sig til Tørvebund eller til Bund med et tyndt Klæglag, hvorimod alle de i det følgende nævnte Enge fandtes paa Klægbund. Paa lidt lavere Niveau forekom dels Mose-Bunke-Enge, dels Almindelig-Star-Enge, formentlig efter Vandstandens Højde, og eftersom Vandskiftet i Engene foregik noget hurtigere eller mere langsomt. Disse to Engtyper havde en meget vid Udbredelse. De lavest liggende, fugtigste Enge var dels Typer af Græsenge {Kryb-Hvene-Eng, Sødgræs-Enge etc.), dels Typer af Starenge {Nikkende-Star-Eng) eller Overgangsformer derimellem. Og disse Enge havde en mindst lige saa stor Udbredelse som de to fore- gaaende Typer. Samtlige lavere og laveste Enge gav inden 1902 et forholdsvis godt Udbytte, saafremt Bjergningen af Høet lod sig fuldføre. Men da dette efter rigelig Nedbør netop kunde have sine store Vanskeligheder, gennemførtes i 1902 Reguleringen af det nederste Løb af Skern Aaen, og Forholdene blev derigennem vistnok fuldt ud tilfredsstillende. Dog menes det, at den stærkere Afvanding nok kan liave haft til Følge, at Katteskæg- Engen siden 1902 har bredt sig. Ændringer i Engveg etationen siden 1910 vil paa saa omfattende et Omraade som indenfor Skern Aa Deltaet være vanskelige at paapege uden meget indgaaende Under- søgelse paa gunstig Aarstid. Det kan dog efter Iagttagelser paa adskillige 1 unkter siges, at store Partier af de højere liggende Enge, væsentlig Katteskæg-Engen, Hirse-Star-Engen og Mose-Bunke-Engen (saaledes indenfor „Stauning Enge“) har lidt overmaade ved Saltvandsoversvømmelser, især ved Sommer floden 11. Juni 1913. Men disse Enge er ved Naturens egen Hjælp restituerede i 1915. Saaledes er Engene Syd for Strandby, der hører til „Stauning Enge“, nu udpræget og godt sammenvokset Rød-Svingel-Eng; Kryb-Hvene findes indblandet Af Mose-Bunke, der tidligere har været fremherskende, fandtes endnu 19