Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 146 Rester, dræbte af Sommerfloden 1913. I alle Dobsteder er Kryb-Hvene ved samme Lejlighed paa Grund af, at Saltvandet her har været indespærret, dræbt, men Bunden grønnes nu især af den lave Form af Tagrør; kun langs Kanterne af Dobstederne forekommer Harril; vistnok er den lidt mere udbredt end forhen, men h.er som andetsteds kun ved videre Udvikling fra gamle Rodstokke. — Tilsvarende Vegetationsforhold finder man lige- ledes paa Engene Øst for Falbæk Bro, der tidligere var udprægede Ferskvandsenge, dels højere Katteskæg-Eng, dels lavere Mose-Bunke-Eng. Nu er Rød Svingel fremherskende, snart (paa lavere Bund) sammen med Kryb-Hvene, snart (paa lidt højere Bund) med Mose-Bunke, der her er mindre stærkt paavirket af Sommerfloden 1913; Knebel findes kun i ringe Mængde. Paa Fuglsang, hvor ikke Mose-Bunke, men „kort Græs“ altid har været raadende, finder man mi dels Kryb-Hvene-Eng, isprængt den lave Form af Tagrør, dels Rød-Svingel- Eng. Harril forekommer kun i ringe Antal eller mangler. Engene nærmest Skern Aa og dens Tilløb har næppe lidt væsentligt under Over- svømmelserne, idet det indstrømmende saltholdige Vand her er blevet meget stærkt op- blandet med ferskt Vand. Det hedder sig blandt Lodsejerne, at Udbyttet af Engene i 1913 var ringe i Kvantitet, og at Vegetationen over store Strækninger gik ud, men at Engene hurtigt blev bedre. Og de er i Virkeligheden ogsaa meget snart blevet restituerede. Herunder synes det, som om Kryb-Hvene, f. Eks. paa Enge nær Lønborggaard, er taget stærkt til, medens visse Gestgræsser som Manna-Sødgræs (eller „Gaasehavre“) tidligere har været mere udbredt. Siden 1910 er vel Forekomsten af Strand-Trehage inde paa de lave Enge iagttaget af Befolkningen, men alt i alt kan det siges, at nogen Ændring fra Gest- til Marskeng er der for Hovedarealets Vedkommende slet ikke fore- gaaet. Derimod har nogle af de yderst liggende Enge. f. Eks. paa Klinkerne, utvivlsomt skiftet Præg i nævnte Retning, eller er i Færd med at gøre det. Velling Enge. De med dette Navn betegnede Arealer er meget forskellige med Hensyn til Jordbund og Vegetation og bør derfor betragtes hvert for sig. 1. Velling Marsk omfatter Hovedparten af de nedenfor 5 Fods Kurven paa begge Sider af Skellet mellem Velling og Stauning Sogne liggende Enge og gaar Øst for Mejlby Sø over i de saakaldte „Gestenge“. Jordbundsforholdene. Velling Marsk var oprindelig Tørveenge med ret stor Tørvedybde (over 1 m), men disse blev (formentlig under Stenaldersænkningen) dækkede af et Klæglag, der dog kun nærmest Bækmunde Bro naar større Dybde (80 cm). Over hele den vestlige Halvdel af Arealet varierer Klæglagets Mægtighed fra 30—50 cm, af- tagende indefter, og Øst for den fra Nørby omtrent i Nord-Syd gaaende Vej findes ikke længere noget tydeligt og skarpt afsat Klæglag. Oversvømmelse af slikholdigt Vand og Afsætning af Slik har saaledes været mindre intensiv her end paa andre Omraader, f. Eks. paa Sønder Bork Marsk og paa Engene langs Vond Aa. Jordbundens Beskaffenhed fremgaar nærmere af de i Bilag 9, Tab. 2 anførte Analyser. Den indre Del af Velling Marsk, der intet tydeligt Klæglag bærer, har i de øverste 30 cm et anseligt Indhold af Aske (28 %), hvilket formentlig skyldes Indflydelse af Over- svømmelser med Fjordvand, hvorimod Askeindholdet i den større Dybde (ca. 9 °/o) meget mere svarer til det for Tørveenge (Lavmose) almindelige Forhold. Indenfor det mellemste Parti af Velling Marsk med et Klæglag af ca. 10 cm er Askeindholdet i de øverste 30 cm omtr. 50 %, hvorimod det i den større Dybde er omtr. 12 °/o °g i den ydre Del, hvor Klæglaget er ca. 30 cm, er Askeindholdet i en Dybde af 30 cm steget til omtr. 87 %. Forøvrigt er ved Tørveskæring Engenes øverste Jordbund over større Dele for-