Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

147 Underbilag til 9. styrret; ved Afgravningen kastes det klægholdige øvre Lag ned paa Bunden af Tørve- gravene, hvorved der forholdsvis hurtig skabes ny og god Eng (Kryb-Hvene-Eng). Af Sandjorder forekommer kun forholdsvis smaa Arealer. Veg etations forholdene. Med de kort før 1910 raadende Vandstandsforhold i Ring- købing Fjord var Betegnelsen „Velling Marsk“ for saa vidt misvisende, som Arealet ingen- lunde bestod af Marskenge, men i Hovedsagen af Gestenge. Engene har utvivlsomt engang i Fortiden (der siges saa sent som for ca. 50 Aar siden) virkelig været marskagtige, og fra dette Tidsrum er en Del Marskplanter pletvis bevarede paa de laveste Steder i Engene; men disse Rester betyder kun lidt for Helheden. De to mest fremtrædende Gesteng-Typer var i en Aarrække forud for 1910 dels Hirse-Star-Engen, dels, paa lidt højere Niveau, Katteskæg-Engen (med megen Faare- Svingel). I begge Typer fandtes indblandet Græsser af bedre Kvalitet, saasom Eng- Rapgræs, Mose-Bunke, Rød Svingel, Gulaks og Fløj Isgræs, ligesom der forekom spredte Bevoksninger af Hvidkløver, Rødkløver og Muse-Vikke paa Engene. I alle Fordybninger af Jordsmonnet fandtes en mere eller mindre ensartet Bevoksning af Kryb-Hvene, der her paa Egnen benævnes „Maare“. En tredie Type, Mose-Bunke-Engen, forekom alene paa det yderste Parti, fra hvilket de ovenfor anførte, meget askerige Analyser stammer. I denne Eng saa man foruden den fremherskende Mose-Bunke megen Rød Svingel, Gulaks, Eng-Rapgræs ogFløjlsgræs samt en Del Rødkløver etc. I Fordybninger og de talrige, snoede og 2—3 m brede Render (»Dobsteder«) fandtes i Hovedsagen Kryb-Hvene, men ogsaa Knæbøjet Rævehale. Disse Enge har i en Aarrække givet et i økonomisk Henseende tarveligt Udbytte. Kunstgødning har paa Grund, af Vandstandsforholdenes ugunstige Beskaffenhed kun i ret ringe Grad været anvendt, ligesom man har hævdet, at, hvor Klæglaget var sværere, kunde det ikke nytte at give Kunstgødning. Kun Mose-Bunke-Engen har præsteret et i alt Fald i Kvantiteten bedre Udbytte. Ændringer i Engvegetationen siden 1910. Virkningen af Sommerfloden den 11. Juni 1913 var efter Iagttagelser 25. Juli s. A. overordentlig fremtrædende. Saa langt ind som til det Sted, hvor Vejen fra Ulkjær skærer Skellet mellem Velling og Stauning Sogne, altsaa helt ind til 5 Fods Kurven, kunde man finde alvorlige Indgreb i Vegetationens Tilstand baade paa Katteskæg-Engen og Hirse-Star-Engen, navnlig paa den sidste, hvor Vandet har staaet længst, og hvor Plantedækket var vissent og graat, medens Saltet nu i Sommertørren krystalliserede frem paa Jordbunden og paa de døde Plantedele. Meget paafaldende var det, at Rød Svingel i Katteskæg-Engen syntes meget hyppigere end tidligere, og at Kryb-Hvene i Hirse-Star-Engen var blevet meget stærkere fremtrædende, end den forhen menes at være det; den kunde paa lave Steder være udgaaet i Mængde, men den var i god Gang med at restituere sig. Paa Mose-Bunke-Engen var Mose-Bunke fuldstændig dræbt, men Rød-Svingel i Live. Ligeledes var Eng-Rapgræs og de øvrige Gestgræsser samt Rødkløver døde. I 1913 var Høudbyttet følgelig paa alle Enge væsentlig mindre end de foregaaende Aar. At ogsaa Saltvandsoversvømmelser i Vintertiden siden 1910 har bevirket en rigeligere Fremkomst af Strand-Trehage, Strand-Vejbred og Spydbladet Melde, er utvivl- somt. Og muligvis hidrører den videre Udbredelse af Rød Svingel og Kryb-Hvene ogsaa delvis derfra. Ved Iagttagelser i 1915 kunde det konstateres, at de ovenfor nævnte Typer af Gestenge, der var raadende før 1910, nu er fortrængte af Rød-Svingel-Engen, idet Rød Svingel, baade ved Frøudsæd og ved sine underjordiske Udløbere, har bredt sig over- ordentlig stærkt og nu paa de fleste Lodder fremkaldt en jævn Sammenvoksning af Græs- dækket, der tidligere var bortsvedent. Ogsaa Kryb-Hvene har kunnet taale Saltvandet