Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 148 oveialt, hvor dette ikke er blevet staaende i længere Tid, medens de Gestplanter, der fandtes sammen med den i Dobstederne, er dræbte. Harril, der kun længst mod Vest og blot pletvis spiller nogen større Rolle, har naturligvis bevaret sin Eksistens; muligvis har den bredt sig lidt, er i alt Fald blevet kraftigere udviklet. 2. Velling 'Fjordenge (herunder Engstrækningen fra Bækmunde Bro til et Punkt udfor Velling Kirke) er, ligesom Engene langs Vestsiden af Fjorden, en forholdsvis ung Dannelse af lavt liggende Enge, med et ret tyndt Klæglag paa en Undergrund af Sand. Klæglagets Mægtighed er hyppigst ca. 20 cm, kun sjældnere (i den nordlige Del) 25 cm, og noget sandblandet, altsaa en mager Marsk] ord. Se for øvrigt Analyserne (i Bilag 9, Tab. 2), der især er mærkelige ved Angivelserne af et forholdsvis ringe Kaliindhold. — Paa et temmelig bredt Strøg langs Midten af Arealet er Bunden lidt lavere end baade indenfor og udenfor. Vegetationen. I Henhold til Undersøgelser af 1909 bestod Arealet for Største- parten, og da især paa det ovenfor nævnte Midterstrøg, af sumpet Gesteng, d. v. s. Star-Eng med Indblanding af de for den sure og vandlidende Bund ejendommelige Plantearter, saasom forskellige Star-Arter, Almindelig Kæruld, Kiyb-Hvene, Manna-Sødgræs, lave Rør og andre Sumpgræsser, Dynd-Padderokke o. s. fr. Helt uden Indblanding af Marsk- planter, f. Eks. Harrilgræs, var Vegetationen dog ikke; thi uden Tvivl har Engene paa et meget tidligere Tidspunkt haft et mere marskagtigt Præg. Længst ude mod Fjorden, paa den lidt højere Bund, havde Engene en sundere Karakter. Ændring i Engvegetationen siden 1910 fandt her Sted i en Grad som paa intet andet Punkt af Kysterne ved Ringkøbing Fjord, hvilket for saa vidt er naturligt nok, som Engene ligger omtrent ret ud for Udløbet ved Hvide Sande. I Henhold til Under- søgelser 1913 og 1914- var Hovedmassen af Arter og Individer af Gestplanter forsvundne. Store Partier var nøgen eller omtrent nøgen Jord. Enkelte Gestplanter, saasom Faa- blomstret Kogleaks og den lave krybende Form af Tagrør var dog endnu bevarede. Men Vegetationen bestod iøvrigt her af meget spredt Harrilgræs, Strand-Trehage i Mængde, Kryb-Hvene og Spydbladet Mælde. Ogsaa Kryb-Hvene var paa Steder, hvor Vandet fra Sommerfloden 1913 havde staaet uden at kunne løbe bort, angrebet, men kommer nu uden Vanskelighed til Kræfter igen. De lidt højere Enge udenfor Midten var væsentlig Rød-Svingel-Eng. Ved en Besigtigelse i 1915 viste det sig, at Sammen- voksningen skrider godt fremad, og at Præget af Marskeng er stedse tydeligere. 3. De Øst for Venner Bro og nedenfor 5 Fods Kurven men foiholdsvis højt liggende Arealer er Gestenge paa Tørvebund. 4. Hugborg Kær, tæt Nord for Velling Kirkeby, er for den nedenfor 5 Fods Kwven liggende Dels Vedkommende Tørvejorder, næsten overalt dækkede af et tyndt, ca. 20 cm. mægtigt Klæglag. Arealet er stærkt overgravet. Kæret bestod i Henhold til Under- søgelse 1903 af Gestenge, dels Katteskæg-Eng, dels og især Hirse-Star-Eng-, kun hvor Over- fladen var udsat for Overrisling, fandtes Mose-Bunke-Enge. Engene ved Vond Aa med Tilløb omfatter dels Engene langs selve Vond Aa fra Ringkøbing Fjord indtil Stadil Fjord, dels Engene langs Føling Bæk, Heager Aa og Hover Aa indtil 5 Fods Kurven; disse Arealer betragtes bedst hvert for sig. 5. Vond Aas Enge. De som Enge nu henliggende Arealer er udelukkende Klæg- enge, men overfor Klæg] ordsgrænsen findes indtil 5 Fods Kurven gærne et som Regel smalt Bælte af Sandjorder, der forlængst er opdyrkede. Iøvrigt bestaar Jordbunden altsaa oveialt af Klægjorder, af vekslende Dybde. Nærmest Vond Aa og langt ind over Engene findes dybe Klæglag, d. v. s. 1 m mægtige eller derover; ind mod Klægjordsgrænsen er Mægtigheden naturligvis aftagende. Klægen hviler næsten overalt paa Tørv, nærmest det