Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 158 af Tagrør, og den gennemsnitlige Højde af Rørene kunde ansættes til P/2 m, altsaa meget gode Rør. De staar paa ret blød Bund, dog med skiftende Lag af Klæg og Sand. Langs med den mod Nord vendende Kant af Flakken (Jordbunden er her i ca. 10 cm’s Dybde klægblandet Sand) er Forholdene i en Bredde af ca. 60 m ganske anderledes end paa den øvrige Del af Flakken, idet Rørene kun er ca. % m høje, tiltagende i Højde indefter, og mellem Rørene findes store Mængder af Kveller (Salicornia herbacea), en udpræget Saltplante, der kun trives paa saltholdig Bund, medens der i den øvrige og sunde Del af Flakkens Rørbevoksning næppe findes et eneste Individ. Det maa herefter anses for givet, at den paagældende, Kveller-rige Del af Flakken har været i særlig Grad udsat for en (Nord fra) kommende saltholdig Flod, der har betinget Svellernes Fremkomst og samtidig skadet Rørvæksten, medens hele den øvrige Del af Flakken, formentlig paa Grund af en ringe Forskel i Niveauet, ikke har været i samme Grad paavirket af Floden, hvorfor der ingen Kveller er fremkommet, og Rørene har bevaret deres ret gode Vækst. I dette Tilfælde synes ingen anden Forklaring til Rørenes Misvækst langs Flakkens nordlige Kyst mulig, og sandsynligvis stammer Skaden fra Sommerfloden 1913. Skadelidte Rør- bevoksninger med rigelig Optræden af Kveller ses paa flere Punkter af Holmsland Klits Østkyst. Netop fra Sommeren 1913 stammer Beboernes Iagttagelse af Svellernes Inva- sion paa Engene. 1 ra Sandene Syd for Dæmningen med Landevejen Ringkøbing—Søndervig, hvor Vandet overalt er grundt, er gjort følgende Iagttagelser. Rørbæltet fra Dæmningen Syd efter til det gamle Dige tværs over Sandene er ofte 60—120 m bredt og meget ens- artet; men Rørene var i den ydre Halvdel af Bæltet i Efteraaret 1914 meget korte, ca. % m, hvorimod de i den indre Halvdel havde en Længde af 1—1 % m. Skyldes Rørenes Korthed Tørke, er det vanskeligt at forstaa, hvorfor denne har virket stærkest paa det mindre gi unde Vand i den ydre Halvdel af Bæltet end paa det mere grunde Vand i den indre Halvdel, naar Bundforholdene dog i det væsentlige er ens. Det samme Forhold ses ogsaa mange andre Steder, som ovenfor nævnt f. Eks. langs Vond Aa. Gennem Engene Vest for Sandene gaar adskillige Grøfter, der fortsættes ud i Rørbæltet. Hvor disse Grøfter ikke er opren sede i den seneste Tid, er der ingen Forskel paa Rørene langs Grøf- terne og dem i større Afstand derfra. Men langs de Grøfter, der er gjort op for nylig, er Forholdet et ganske andet; thi lier maaler Rørene nærmest Grøften 2 m eller derover, medens de aftager 1 Højde til begge Sider og i en Afstand fra Grøften af ca. 12 m naar den sædvanlige Højde af l—iy2 m. Denne meget iøjnefaldende Forskel i Rørenes Trivsel kan formentlig tilskrives den Omstændighed, at der ad den oprensede Grøft er tilført saa meget fersk Vand, at dette har kunnet ophæve Saltvandets hæmmende Indflydelse. At Grøftevandet ogsaa kan tilføre Næring, er vel utvivlsomt, men at det ikke er et Ernæ- rmgsspørgsmaal, der her er det afgørende, synes at fremgaa af følgende Iagttagelse. Paa begge Siderne af Dæmningen, hvorover Vejen Ringkøbing—Søndervig gaar, var Rørvæksten Oktober 1914 overordentlig forskellig, medens Bundforholdene ikke er væsentlig forskellige. Syd for Dæmningen var Højden af de dels endnu levende, dels døde Rør ca. 60 cm eller endnu ringere, d. v. s. de var ikke højere end, at September-Floden efter Flod vragsgrænsen at dømme, maa have skjult alle de ganske værdiløse Rør. Nord for Dæmningen var Rørene 1,3 til 2,2 m høje og saa godt som alle levende, kun nærmest Underløbet under Vejen var de for en meget ringe Del dræbte. Muligvis er Vekselvirk- ningerne i Vandstanden mindre voldsomme Nord for Dæmningen, men dennes Beskyt- telse mod det salte Vands Indtrængen er sikkert mindst lige saa virksom for Rørenes Bevarelse. Alt 1 alt maa det siges, at den Skade, Rørarealerne har lidt i Ringkøbing Fjord og i den Del af Stadil Fjord, der ligger nærmest Vond Aa, skyldes et Sammenspil af for-