Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

157 Underbilag til 9. Dernæst er det aabenbart, at Udløbet fra Ringkøbing Fjord ved Hvide Sande har haft en meget væsentlig Indflydelse paa Rørbevoksningerne, først og fremmest langs Ringkøbing Fjords Kyster og dernæst ogsaa, men i mindre Grad, paa den ved Stadil Fjord. Denne Indflydelse har i Hovedsagen vist sig skadelig, idet Rørene paa mange Steder enten er blevet meget kortere eller helt er udgaaede. Og efter alle samstemmende Udsagn at regne har denne Skade navnlig vist sig meget tydeligt i Aaret 1913, men var i 1914 delvis paa Vej til at udlignes. Paa den anden Side menes det ogsaa, at de ny Ud- løbsforhold paa et og andet Punkt har virket gavnligt paa Rørbevoksningerne, for saa vidt som Rørarealet er forøget. Som Aarsagen til den skete Skade angives: 1. Stærkere Veksel i Vandstanden i Fjordene og den dermed forbundne Fare for Tørlægning af visse Dele af Rørarealet, der kan være skadelig for Rørvæksten i Alminde- lighed, men især dog farlig i Foraarstiden (Maj), idet de unge Rørspirer da udsættes for Nattefrostens Virkninger, og 2. Oversvømmelser med Saltvand. At den første af disse Aarsager virkelig har stor Betydning for Rørenes Vækst, idet Rørene derved enten bliver kortere eller, udsatte for stærk Tørke eller Frost., helt gaar ud, er ganske utvivlsomt. Men den Skade, der herved sker, vil fremtidig kunne ophæves ved, at Rørene vandrer længere ud, samtidig med at det indadtil tabte Rør- areal bliver til Eng. Men om Udviklingen vil gaa i begge disse Retninger, maa ganske bero paa, hvor stabile Vandstandsforholdene i Fjordene vil blive i Fremtiden. Forøvrigt er den af Vandstandssænkningen bevirkede Skade aabenbart ikke lige stor paa enhver Jordbund. Det er en Erfaring, at Rørene paa Sandbund lider stærkere end paa Blødbund (Dyndbund), og dette kan vist sættes i Forbindelse med, at den første Bundart under indtrædende Lavvande lettere udtørres. Muligvis virker Saltet ved Sandbundens større Gennemtrængelighed stærkere paa Tagrorets under- jordiske Dele. . Men foruden den siden 1910 indtraadte Vandstandssænkning har ogsaa Over- svømmelser med saltholdigt Vand uden Tvivl haft deres Andel i Skaden paa. Rørene. Skaden afhænger sikkert af 2 vigtige Faktorer: Styrken af Vandets Saltholdighed og Aarstiden paa hvilken Floden kommer. Jo større Saltholdigheden er, des skadeligere vil Floden virke, og kommer Floden i Vegetationstiden, virker den meget mere skadeligt end udenfor denne. Herom foreligger kun faa Vidnesbyrd fra den lier omhandlede Egn, men Forholdene efter Sommerfloden 11. Juni 1913 taler dog for, at Rørene ikke ret godt taaler saltholdig Flod i Vegetationstiden. Naar Rørene derfor i samme Aar var usædvanlig daarlige, saa at Udbyttet gik stærkt nedad, medens det var større baade i 1912 og i 1914 i hvilke Aar der ingen Sommerflod af Betydning indtraf, saa er det sand- synligt, at det stærkt forringede Udbytte i 1913 for en væsentlig Del netop skyldes Sommer- floden/selv om Nattefrosten i Foraaret efter Sigende ogsaa var meget virksom. Nogle af de ovenfor anførte Udtalelser af Befolkningen saa vel som Iagttagelser i Marken støtter denne Betragtning. Af saadanne Iagttagelser skal nogle meddeles her Nordre Sand (eller den store Havrending) paa Holmslands Klit (G. M., 0 10) gaar mod Øst over i en stor Flak, der er ganske overvokset med Rør. I Efteraaret 1914 var langt den største Del af denne Bevoksning meget ensartet, saa at sige alene bestaaende