Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 156 Paa begge Sider af Vond Aa, fra Udløbet i Ringkøbing Fjord til Stadil Fjord, fandtes inden 1910 meget anselige og høje Rørbevoksninger (desværre savnes fra den Tid Maal over Rørenes Højde). Siden 1910 er Rørbevoksningerne baade i Højde og vistnok ogsaa i Areal af- tagne i væsentlig Grad; paa visse Punkter siges Arealet at være forøget. I Juli 1913 kunde man langs Vond Aa paa mange Steder iagttage, at Rørene nærmest Engens Kant naaede en Højde af ca. 70 cm, medens de nærmest Strømmen var ca. 40 cm høje eller endnu lavere; mange Rør var forøvrigt dræbte. Ca. 50 cm var dengang den gennemsnitlige Højde for Rørene langs Vond Aa. Grunden til denne Forringelse af Rørvæksten og til det dermed forbundne, ikke ubetydelige økonomiske Tab mentes af de derom adspurgte Lods- ejere at være de stærkt vekslende Vandstandsforhold, hvorunder Rørene til Tider kom til at lide dels af Tørke, idet Vandet i Vond Aa Foraar og Sommer staar indtil 1 Alen lavere end forhen, dels af Nattefrost; det er paa flere Punkter af Beboerne iagttaget, at de spæde Rørspirer har været gennemfrosne i flere Tommers Længde. Medens de nævnte Aarsager mentes at danne Hovedgrunden til Rørvækstens Tilbagegang, vil man paa den anden Side nok være villig til at indrømme, at Saltvandsoversvømmelser i Sommertiden (eller rettere i Vegetationstiden) er skadelige for Rørenes Vækst (Jens Ledgaard). En saadan Sommerflod indtraf jo netop i Juni 1913, efter hvilken Rørenes Tilstand syntes særlig forringet (se ovenfor). Stadil Fjord. Ved Fjordens Kyster fandtes før 1910 og findes endnu Rørbevoks- ninger af meget anselig Udstrækning, om end i forskellig Grad paa de forskellige Punkter. Nord for Holmbo Kær, ved Udløbet af Føling Bæk og de andre Bækløb langs Østkysten af Fjorden, langs Halkjær og Vollerum Enge og i Vigene derimellem findes overalt meget store Rørskær. Om Rørvæksten langs den Del af Fjordens Kyster, hvortil saltholdigt Vand kan naa, foreligger en Del Udtalelser, hvoraf nogle anføres her. N. Kr. Jensen, Agersbæk, har en Del Rørskær, som ikke har lidt nogen Skade; derimod mente han, at dette var Tilfældet for Naboens Vedkommende. Rørbevoksningerne var efter hans Opfattelse gaaet frem, og i 1912 var Rørene bedre end tidligere, men i 1913 daarlige (Frost om For- aaret); i 1914 syntes de at blive ret tilfredsstillende. —■ Anton Vestergaard, Sønderkær, der ejer Rørskær udfor Nørre- og Dobenge, har tidligere (før 1912) høstet ca. 150 Traver Rør, men i 1913 kun 50 Traver. Dog mente hanat faaetligesaa stort et Udbytte i 1914 som forhen. Kun er Børene blevet kortere, og Aarsagen hertil, mente han, var Tørke i Forening med Frost. Fra den nordligste Del af Fjorden foreligger en Udtalelse af C. Jensen, Sønder- vang, der bjærger betydelige Mængder Rør (indtil 700 Traver aarlig); han erklærede, at Rørarealet efter hans Skøn næppe var formindsket, snarere større end forhen, men Rørene var lidt kortere. Ganske i samme Retning gik Udtalelser fra andre Lodsejere. En Lods- ejer i Halkjær Eng mente, at Rørene breder sig udefter. Han høstede før 1910 ca. 10 Traver Rør, derefter gik Udbyttet tilbage, men i 1914 mente han at komme op paa 7—8 Traver. Fra Arealerne langs Madum Aa, hvor der ligeledes findes store Rørskær, lyder omtrent tilsvarende Udtalelser. N. Aarup, Vestergaard i Mejlby, oplyste, at Bevoks- ningerne nu (siden 1910) breder sig udefter, formindskes indadtil, og at Udtørring fremmer Nattefrostens Virkning, der i 1913 havde megen Indflydelse; men Rørenes Længde er den samme som tidligere. Sammenfattes hvad ovenfor er meddelt, vil det for det første, trods manglende Opmaaling af de rørklædte Arealer ved Ringkøbing og Stadil Fjorde, dog förstaas, at der knytter sig betydelige økonomiske Interesser til disse Arealer.