Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

155 Underbilag til 9. i alt Fald delvis skyldes de siden 1910 raadende Vandstandsforhold i Ringkøbing Fjord, Saltvandets større Indflydelse og muligvis endnu andre Aarsager, hvorom nedenfor. Fra alle Punkter af Klittens Østside lød i 1914 Klager over Formindskelse i Udbytte af Rørskæret siden 1910. Nedenfor skal anføres nogle Udtalelser. Strandfoged Jens Dahl, GI. Bjergegaard, angav, at medens han tidligere høstede ca. 100 Traver aarlig, har han i de sidste Aar kun høstet ca. 40, og Aarsagen hertil mente han maatte være den friere Adgang for Saltvandet. Strandfoged Chr. Søren Christensen, Aargab, har ikke i de sidste Aar bjerget sine Rør, der udfor hans Lod vokser i et Bælte af 60—90 m., men som efter hans Udsagn har lidt meget af Saltvandsoversvømmelser, i det alt Rørskær paa Sandbund er gaaet ud, hvorimod det paa blød Bund er bevaret; de var dog for korte til at bjerges. Den samme Opfattelse havde hans Nabo, Jens Anders Christensen, der dog fremhævede, at den stærkere Afvanding (og stærkere Strøm) særlig om Foraaret er meget skadelig for Rørvæksten. — Hans Bank, boende mellem Aargab og Renderne, udtalte sig i lignende Retning; heller ikke han har skaaret sine Rør i de senere Aar, idet Rørene kun var ca. 1 Alen høje, hvilket især skyldtes Saltvandets Ind- flydelse; kun hvor der kommer Ferskvand tilløbende inde fra Klitten, stod Rørene bedre. — Chr. Fjord, Nr. Lyngvig, udtalte, at Rørbevoksningerne er lidt formindskede siden 1910, og at Rørvæksten har lidt af Saltvandspversvømmelser overalt, hvor der var Nydannelser af Rør, paa Sandbund mest, paa Blødbund mindre; han fremhævede Betydningen af de større Vekselvirkninger i Fjordens Vandstand og af, at der nu gives mindre Ro for Bladaffaldets Aflejring, der betyder meget for Rørbevoksningens Ernæ- ring. — Udfor Strandfoged Mogens Jensens Lod i Klegod findes Rør i et smalt Bælte af 6—12 m. Han høster aarlig ca. 30 Traver. Saltvandet „gavner ikke“, mente Strand- fogeden; men vigtigere er, at Rørene ved den stærke Afvanding er kommet til at ligge tørre, og da virker Nattefrosten (om Foraaret) meget skadeligt paa den ny Opvækst. — Strandfoged Knud Stage, Søndervig, har i 1913 ikke bjerget Rørene paa det ca. 60 m brede Bælte udfor hans Lod, hvor Rørene siden 1910 har lidt af Oversvømmelse med Saltvand, af Tørke og af Nattefrost; han har tidligere bjerget 40 Traver, i 1912 30 Traver. Niels Gravesen, fra samme By, nævnte, at Rørene tidligere var mindst 2 Alen høje, nu kun det halve; han høstede tidligere 15 Traver, nu ingen. Langs Kysterne af Tipperne, Gammel Værn og Ny Værn, hvor Rør er plantet i Fangdæmninger, har disse næppe spillet nogen større Rolle som Rørskær før 1910; for Tiden (1915) synes de ganske uden Betydning i saa Henseende, idet Rørene er saa godt ødelagte af den stærke Afvanding og for stor Saltholdighed. Langs den mod Vest vendende Kyst af Ringkøbing Fjord har Rørvæksten ogsaa før 1910 været mindre omfattende. Men fra Falen til Ringkøbing By har der dog forekommet dels spredte Bevoksninger, dels sammenhængende Bælter af Rør. Saaledes ved Udløbet af Hemmed Aa og navnlig i Skern Aa Deltaet, hvor andre Sumpplanter dog konkurrerer stærkt med Tagrøret. Ogsaa paa Klægbanken er der i Tidens Løb vokset et ret anseligt Rørskær op (efter Plantning); det er her Kryb-Hvene-Eng, der efterhaanden er blevet erobret af Rørene. En Del af disse Rørarealer synes siden 1910 at være mere eller mindre stærkt formindskede i Areal og Højde. Saaledes udtaler 2 Lodsejere i Nørre Bork Marsk, Kr. Larsen og Jens Nielsen, Kirkehøj, at Rørene er ganske dræbte, medens den først nævnte dog før 1910 avlede 10 Traver fortrinlige Rør. — Om Rørene ved Skern Aaens Udløb og ud i Fjorden er i Efteraaret 1914 gjort den Iagttagelse, at Rørene gennemgaaende er lave, d. v. s. % til 1% m høje, kun i Smaagrupper ses højere Røt; og nordligere, udfor Velling Fj ordenge, syntes Rørene korte og daar lige. Ved et Besøg paa Klægbanken April 1915 kunde det konstateres, at al "brugelig Rørvækst var ødelagt.