Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 154 bjerg Bro liggende Engstrækning bestaar af Klæg i et 10—20 cm mægtig Lag paa Sand. Det er højtliggende Gestenge og, ligesom umiddelbart Øst for Kronbjerg Bro Vejen, Katteskæg- Eng. Paa den smalle Engstrækning langs med og Øst for Madum Aa bestaar Jord- bunden nedenfor 5 Fods Kurven for en stor Del afvand eller lidt klægblandet Sand, der nu i det væsentlige er opdyrket. Nedenfor Eng- (Klægjords-) Grænsen er Jordbunden dannet af et 10—20 cm mægtigt Klæglag paa Sand. Og her er Engene lavere Gestenge, hovedsagelig Rød-Sving el-Eng og Kryb-Hvene-Eng. 3. Nørrekær. Med Undtagelse af en smal Sandstrimmel bestaar Jordbunden nedenfor 5 Fods Kurven af Klæg, der over Størstedelen af Kæret ikke naar nogen synderlig Dybde og hviler paa Tørv eller Sand, hvorimod den langs den vestlige Side af Kæret er dybere (ca. 1 m) og formentlig overalt hviler paa Sand. Fra den vestlige Halvdel af Kæret er taget en Serie Jordprøver, hvis Analyse har givet det i Bilag 9, Tab. 2, anførte Resultat; man vil se, at Kaliindholdet er lige saa højt som i egentlig Marskeng. Paa flere Punkter er Engene benyttede til Tørveskær. V egetation. I Henhold til Undersøgelser fra Efteraaret 1914 er Engene overalt Gestenge, dels højt liggende Katteskæg-Eng, dels Star-Enge, dels Rød-Svingel-Eng og dels Kryb-Hvene-Eng eller Overgangsformer mellem de her nævnte Typer. Kun for- holdsvis meget smaa Arealer er opdyrkede. 4. Strækningen fra et Punkt Vest for FugTbjerg indtil Vollerum Enge har i Hovedsagen Klægbund, hvor Klægen er af meget vekslende Dybde, men i det hele ikke ret betydelig og overalt hviler paa Sand; i Klægen er indlejret tynde Sandlag. Engene er Gestenge, nærmest Land Katteskæg-Eng, der afløses af Mose-Bunke-Eng og paa det laveste Niveau af Kryb-Hvene-Eng. Engene om Husby Sø, Dommersø og Øvand. Kun et smalt Bælte Nord for Hus'by Sø var i Efteraaret 1914 tilgængeligt for Undersøgelse, da Hovedarealet omkring Søen var under Vand. Paa dette Bælte var Jordbunden et som Regel tyndt Tørvelag paa Sand, og Engene er Gestenge af forskellig Beskaffenhed, men gennemgaaende uden synderlig Værdi. De samme Forhold er raadende omkring Dommersø og Øvand. III. Om Rørvæksten i Fjordene og dens Tilstand efter 1910. Langs Kysterne af Ringkøbing og Stadil Fjorde forekommer udenfor den faste Eng større eller mindre Bevoksninger af Tagrør (Ph/ragmites communis'), der sikkert paa adskillige Punkter er indført ved Udplantning, men vist for Størstedelen, med mindre Bevoksninger som Udgangspunkt, er fremkomne i Tiden, efter at Ringkøbing Fjord var blevet en Brakvandsfjord. Da disse Rørarealer er af særdeles stor økonomisk Betyd- ning for Egnen, vil det være rigtigt her at anføre, hvad spredte Iagttagelser og Samtaler med Befolkningen i Aarene 1913 og 1914 har bragt til Oplysning om Arealernes Tilstand, siden Udløbet ved Hvide Sande etableredes. Holmslands Klit. Langs Østkysten af Klitten findes Rørbevoksninger om end ikke i et sammenhængende Bælte, saa dog paa langt den største Del af Strækningen, begyndende omtrent ved GI. Bjergegaard og med enkelte Afbrydelser strækkende sig saa langt i Nord, som Klitten gaar. Rørbæltets Bredde er stærkt varierende, fra ganske faa Meter til ca. 120 Meter, og Højden var i Efteraaret 1914 ligeledes meget forskellig, hvilket