ForsideBøgerBetænkning Angaaende Tilv…ed Ringkøbing Fjord 1915

Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
153 Underbilag til 9. Lavmosetørv i Almindelighed, hvilket hidrører fra Oversvømmelser, der dog ikke har afsat noget tydeligt Klæglag. Torveengene er i stor Udstrækning udnyttede til Tørveskær. Vegetationen. Engene var, i Henhold til Undersøgelser fra 1902, Gestenge, nærmest Enggrænsen Katteskæg-Eng, der udefter afløstes af Hirse-Star-Eng, hvilken atter nærmest Aaløbene, paa det laveste og fugtigste Niveau, veg for Almindelig-Star-Eng med megen Almindelig Kæruld eller Mose-Bunke-Eng eller Kryb-Hvene-Eng med Høj Sødgræs etc. Den sidste, meget vandrige Engtype raader kun ovenfor Sammenløbet mellem Gammelaa og Tim Aa, og her kunde Sødgræs blive saa herskende, at Engen gik over til Høj-Sødgræs- Eng med Kryb-Hvene, Traadstænglet Siv, Star etc. I Tørvegravene fandtes Genvækst i alle Stadier. Paa disse Enge, der først og fremmest beherskes af Ferskvand, synes der ikke siden 1910 at være foregaaet nogen væsentlig Ændring af Vegetationen. Afvandings- forholdene er blevet bedre, hvilket formentlig har en ikke ringe Betydning for Engenes Benyttelse. Paa de to ovennævnte Kyststrækninger langs Stadil Fjord, fandtes i 1914 neden- for og omkring 0,5 m Kurven dels Kryb-Hvene-Eng, dels Bød-Svingel-Eng med Kryb- Hvene og hist og her lidt Harrilgræs. Ovenfor disse Enge fulgte Mose-Bunke-Eng, hvori Mose-Bunke paa nogle Punkter har lidt Skade af Flod, og nærmest Enggrænsen Katte- skæg-Eng. Alt i alt kan det næppe siges, at Marskenge her er den fremherskende Engtype; Hovedparten er sikkert Gesteng. Engene Øst for Alrum bestaar af en noget dyndet Tørv og er Gestenge. Engene langs Madum Aa omfatter Engene langs Aaen Øst og Nord for Nørresø indtil Kornbjerg Bro, Strækningen fra Kornbjerg Bro og Syd efter, Nørrekær og Stræk- ningen fra et Punkt Vest for Fuglbjerg indtil Vollerum Enge. 1. Engene Øst og Nord for Nørresø (herunder bl. a. Sandenge og Saltenge'). Jord- bunden er Nord for Madum Aa indtil Kj ølsholm Tørv i ret anseelig Dybde (saaledes over 1 m i „Sandenge“ og „Saltenge“) og overalt noget klæget i Overfladen. Paa den østlige Delaf Arealet, fra 5 Fods Kurven indtil Vej en ved Gaarden Søn dertoft, erTørvedybden dog meget vekslende, idet der i Engen forekommer meget uregelmæssige Sandarealer med kun ca. 30 cm Tørv. Fra Kj ølsholm i Nordvest er Jordbunden derimod Klæg i betydelig Dybde, gennemgaaende over 1 m. Undergrunden er sandsynligvis Tørv; kun nærmest Enggrænsen ses den at være Sand. Syd for Aaen findes nedenfor 5 Fods Kurven dels smaa Arealer med Sand, dels større Arealer med Klæg, hyppigst over Tørv. Dette gælder ogsaa Arealet N. V. for Nørresø, medens Jordbunden paa Strækningen indtil Kornbjerg Bro bestaar af et tyndt Klæglag paa Sand. Vegetation. I Henhold til Undersøgelser i Efteraaret 1914 er Engene saavel Nord som Syd for Aaen Gestenge. Nærmest den høje Jord og paa alle højere Partier ude i Engene (Sandarealer med grund Tørv) findes Katteskæg-Eng, men Hovedparten af Enge er lave Enge, hvori Rød Svingel og Kryb-Hvene spiller en stor Holle. Paa endnu lavers Teiræn findes on meget sumpet Eng, der efterhaanden gaar over i Rørskær. Store Partier (saaledes Syd for Husby Sø) stod ved Undersøgelsen 22. Oktober 1914 under Vand, saa at deres Jord- bund og Vegetation ikke nærmere kunde bestemmes. Da Vandet fra Ringkøbing og Stadil Fjorde aldrig vil kunne trænge ind over de her nævnte Arealer, er det givet, at der siden 1910 ikke har kunnet foregaa nogen Ændring af Vegetationen. 2. Strækningen fra Kornbjerg Bro Sydefter til Nørrekær. Den nærmest Kom-