Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Underbilag til 9. 152 Star-Eng og Katteskæg-Eng eller Övergångsformer mellem disse to Typer, og Dobstederne aftog baade i Antal og Størrelse; til dem var Mose-Bunke o. s. fr. nu henvist. Kun med Paalandsvind og Højvande kunde Engene, særlig naturligvis om Vinteren, staa under Vand, og Dobstederne var da i længere Tid oversvømmede end de højere Engpartier. Der angaves at høstes 2—3 Læs Hø pr. Td. Land. Ændringer i Engvegetationen siden 1910. I Efteraaret 1914 kunde større For- skydninger i Vegetationen ikke skønnes. Det var dog tydeligt, at Mose-Bunke for en Del var dræbt, og at Rød Svingel havde faaet et Forspring i Forhold til den i Udbredelse; tillige syntes Rødkløver helt borte. Gestplanter var forøvrigt ingenlunde fortrængte. Af Marskplanter forekom nu Strand-Trehage og Strand-Vej bred, der ikke tidligere var iagttagne. 2. Halkjær Eng, Næsø og Vollerum Enge. Med Undtagelse af spredte Sandøer og Rimmer er Jordbunden overalt Klæg. Klægens Mægtighed er gennemgaaende be- tydelig paa mange Punkter, 1 m eller derover; den aftager vel ind mod Klæg jordsgrænsen, men er dog tæt ind mod denne % m eller derover. Formentlig er Klægen jævnaldrende med den langs Vond Aa, altsaa en forholdsvis gammel Dannelse. Indenfor Vollerum Enge træffer man jævnlig fine Sandlag i Klægen, hvilket jo ikke er noget ualmindeligt for Marskjorder. Analyser af Klægen fra Vollerum Enge (se Bilag 9, Tab. 2) giver nær- mere Oplysning om dens Sammensætning. Undergrunden under Klægen er Sand; paa et enkelt Sted er fundet Tørvelag, men sandsynligvis er Undergrunden under den større Dybde af Klæg Tørv, da der findes ret mægtige Aflejringer af Tørv paa Bunden af Stadil Fjord. Vegetationen. Vollerum Enge er fra ældre Tid beskyttede ved lave Diger. Alligevel er Forskellen mellem de to store Engarealers Vegetation meget ringe. Enkelte Lodder af Engene har tidligere været dyrkede, men har nu igen antaget det Præg af Gesteng, som Arealet iøvrigt bærer. Hovedparten af Engene er Mose-Bunke-Eng med megen Rød Svingel. Kun nærmest Sandøer og Rimmer (henimod 1 m Kurven) findes smalle Bælter, undertiden lidt større Flader af Katteskæg-Eng, ligesom Katteskæg paa Vollerum Enge ikke sjældent er ret rigelig indblandet i Mose-Bunke-Engen. — Nærmest Østkysten af Halkjær Eng, hvor Niveauet er lavest, forekommer et nogenlunde bredt Bælte af Rød-Svingel-Eng, som muligvis er paa Overgang til Marskeng; her er Mose- Bunke dræbt. I det hele har Rød Svingel, i Henhold til Samtaler med Lodsejere i Hal- kjær Eng, siden 1910 bredt sig paa Bekostning af Mose-Bunke, og dette synes rimeligt nok. (Undersøgelser af Vegetationen før 1910 foreligger ikke). — Overalt paa de her omtalte Engarealer forekommer hist og her Dobsteder med Kryb-Hvene-Eng og endnu lavere Partier med ret store Rørbevoksninger. Utvivlsomt er samtlige Enge forlængst overgaaede til Gesteng fra oprindelig at have været Marskeng. Engene ved Gammelaa og Tim Aa. Jordbunden nedenfor 5 Fods Kurven er paa begge Sider af Gammelaa og Tim Aa samt et ubenævnt Tilløb til Tim Aa i Hovedsagen Tørv (Lavmose) i ret stor Dybde, i det højeste 2,5 m. Kun paa et Parti nærmest de to Aaers Udløb (Nord for Stadil Bro) findes Klæg', Grænsen herfor kan ansættes til en Linje Gravs- gaarde—Lindholm. Her hviler Klægen paa Tørv eller Sand. Paa de to temmelig smalle Kyststrækninger langs Stadil Fjord, der ligger Aaernes Udløb nærmest, findes alene Klæg, endda i ret stor Dybde, paa Sand. Om Tørvejordens Beskaffenhed giver Analysen af Arealer langs Tilløbet til Tim Aa nogen Oplysning (se Bilag 9 Tab. 2), idet den viser, at Tørvejorden er mere askeholdig end