Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

151 Underbilag til 9. Ændringer i Engvegetationen siden 1910 var ganske tilsvarende til dem paa de to ovenfor omtalte Arealer. Holmslands Enge omfatter følgende 4 Arealer eller Arealgrupper. 1. Langs Sydkysten af Holmsland findes i lave Vige fra Kysten 3 mindre Arealer med Klæg over Tørv (eller Sand) og overvejende gestagtig Vegetation. 2. Langs Nordkysten af Holmsland fra Holmbo Kær og Vest paa strækker sig lave Enge med Klæg paa Sandbund og en Vegetation, der nærmest svarer til den, der raader paa Engene ved Vond Aa. 3. Engene om Rødklit Sø og Ham Sø. Jordbunden er nærmest 5 Fods Kurven Sand, men uden stor Udstrækning; disse Arealer er opdyrkede. Nedenfor dem bestaar Jord- bunden overalt af Klæg paa Sand eller Tørv. Engene, hvoraf kun lidt er opdyrket, er Gestenge, paa det højeste Niveau Katteskæg-Eng, paa lavere Niveau dels Star-Enge, dels Kryb-Hvene-Eng. Store Partier er bevoksede med mindre eller større Grupper af Tagrør, idet højeste 2% m høje; de forekommer især i gamle, 30—100 cm dybe Tøive- grave, og de højeste Rør findes paa Sandbund. Ogsaa Søerne selv, hvis Bund i det mindste paa nogle Punkter er Sand, er ganske overgroede af Rør. 4. Engene om Bangsby Sø. Jordbunden er nærmest nedenfor 5 Fods Kurven Sand, der mellem nævnte Kurve og Enggrænsen indtager et ret betydeligt, for det meste op- dyrket Areal. I Engene er Jordbunden overalt Klæg, der hviler paa Sand; den naar paa enkelte Punkter en Mægtighed af 1 m, men har ellers ingen stor Dybde. Engene var i Henhold til Undersøgelser 1903 og senere Gestenge, for en Del Kryb-Hvene-Eng og Rød- Svingel-Eng, tildels med lidt Harril, men ogsaa sumpet Star-Eng. Enkelte Steder fandtes Rørbevoksninger, saaledes over hele Bangsby Sø. — Efter 1910 har en Del Strand- Trehage vist sig. løvrigt er der næppe foregaaet større Ændring af Vegetationen, muligvis er Harril blevet lidt mere fremtrædende. Engene ved Stadil Fjord. Hertil regnes Nørreenge og Dobenge Øst for Fjorden, Halkjær, Næsø og Vollerum Enge Vest for Fjorden, mod Nord begrænsede af en Linie Vesterager Gaard til Kavsholm. 1. Nørreenge og Dobenge ligger langs to mindre Vandløb, Hobro Bæk og Nør- gaard Bæk. Jordbunden er nedenfor 5 Fods Kurven kun for en ringe Dels Vedkommende Sand, der overalt er opdyrket. Paa de ydre, to Trediedele af Arealet findes et gennem- gaaende ret svært Lag Klæg paa Sand (eller Tørv), paa den indre Trediedel klægblandet Tørv. Jordbundens Beskaffenhed fremgaar delvis af de i Bilag 9, Tab. 2, anførte, ældre Analyser, hvor Mængden af Kali og Fosforsyre dog desværre ikke er bestemt. Analysen fra Dobenge repræsenterer den ydre, mest klægholdige Del, Analysen fra Nørreenge de indre, nærmest tørveagtige Arealer. — Paa en Del af Engene er gravet Tørv til Brændsel. Vegetationen. I Henhold til Undersøgelser 1902 var Vegetationsforholdene føl- gende. De lavest liggende og de i økonomisk Henseende bedste Enge var Arealerne paa begge Sider af Nørgaard Bæk (derunder Dobenge); de ligger gennemgaaende under 0,7 m Kurven. Disse Enge var Gestenge og væsentlig Mose-Bunke-Eng med Festgræs, Rød Svingel, Kryb-Hvene, Rødkløver etc. Men meget jævnlig fandtes Render og skaal- formede Fordybninger, de saakaldte „Dobsteder“ (deraf Navnet „Dobenge“), hvori Kryb-Hvene var dominerende; tillige forekom Kær-Trehage og enkelte Steder Harril, idet Engen jo ganske utvivlsomt engang tidligere har været Marskeng. Særlig til Kantexne af Dobstederne holdt Gaase-Potentil sig. Saavel Nord for disse lave Enge, altsaa indenfor Nørreenge, som Øst for dem, d. v. s. paa et Niveau fra 0,7—1,0 m eller derover, afløstes Mose-Bunke-Engen af Hirse-