Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
18 ning af et nyt Udløb ca. 2 km nord for Kroen, hvilket Udløb aabnedes den 6. Sep- tember 1915. Begge disse Arbejder udførtes overvejende ved Sandpumpning. Siden Foraaret 1908 er cler bevilget følgende Summer til Arbejder ved Ring- kjøbing Fjords Udløb: 1908 ______________________... 127,000 Kr. 1912 ________________________ 900,000 — 1913 ________________________ 554,000 — 1914 ________________________ 425,000 — 1915__________________________ 700,000 — Tilsammen... 2,706,000 Kr. Desuden er der i de 6 Aar 1910—15 bevilget 41,200 Kr. til forskellige Ved- ligeholdelsesarbejder og som Tilskud til et Færgeri ved Hvide Sande. De bevilgede Beløb er for største Delen medgaaet, saa at cler kan regnes i alt forbrugt ca. 23/4 Mili. Kr. foruden Erstatninger til skadelidte Lodsejere. I Kommissionens Forslag kan Værkerne ved Hvide Sande og Havneanlægene ved Kanalen samt resterende Materiel anslaas at indgaa med en Værdi af ca. 0,75 Mili. Kr., og andre af de udførte Anlæg har blivende Værdi. Endvidere har Tilstede- værelsen af Hvide Sande Kanalen skabt Erfaringer, der har været af Betydning for Kommissionen. 7, Hidtidige Fiskeriforhold. Fiskeriinteresserne falder naturligt i 2 Dele, nemlig: Havfiskeriet og Fiske- riet i selve Fjorden. Havfiskeriet. Fiskeriet i Vesterhavet udfor Bingkjøbing Fjord udøvedes i ældre Tid af Kystboerne paa samme Maade og med de samme fladbundede, aabne Baade — de saakaldte „Havskibe“ —, som almindelig benyttedes fra den aabne Strand overalt paa Jyllands Vestkyst. Efterhaanden afløstes Havskibene imidlertid saavel her som der af kølbyggede og større Baade, som bedre egnede sig for Sejlføring, og som i det hele taget var betydelig mere sødygtige end de fladbundede Baade. Fiske- riet bibeholdt dog stadig sin Karakter af et Kystfiskeri, livis Udøvelse kun kunde fore- gaa paa Tider, hvor Vejr- og Vindforhold tillod Baadenes Ud- og Indsætning paa Kysten. Motorens Indførelse i Fiskeriets Tjeneste forandrede i Realiteten ikke noget i dette Forhold, idet Baadenes Størrelse og Udstyr — og dermed ogsaa i væsentlig Grad deres Sødygtighecl — var afhængig af Hensynet til, at de skulde landsættes paa Kysten efter hver Fisketur. Det af .Beboerne omkring selve Udløbet fra Ringkjøbing Fjord udøvede Fiskeri var ikke forskelligt fra det almindelige Kystfiskeri; de ustabile og usikre Forhold ved Udløbet bevirkede, at der altid maatte regnes med, at Baa- dene skulde kunne bruges fra den aabne Kyst, naar Udløbet var ufarbart eller helt tillukket. Trangen til Anvendelse af noget større Fartøjer, og dermed Muligheden for at kunne udnytte Fiskeriet i større Afstand fra Udgangspunktet, har vel fra Tid til anden gjort sig gældende, men et Par Forsøg paa mecl Udløbet som Basis at be- nytte smaa Dæksfartøjer med et Dybgaaende af indtil 1,5 m (5 Fod) førte ikke til nogen Udvikling og forblev saaledes uden nævneværdig Betydning. I 1910 var der ved Nymindegab kun hjemmehørende ét saaclant Fartøj paa ca. 10 Tons Brutto. Udbyttet af dette Kystfiskeri var — bl. a. som Følge af de vanskelige For- hold, hvorunder clet udøvedes — meget vekslende fra Aar til Aar. For det Distrikt