Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

26 Forslag 10 (Side 14) repræsenterer jo nærmest Tilstanden, som den nu er og var før 1910. Forskellen fra de ovennævnte Forslag 6 til 9 er især, at Virkningen — Vekselen indenfor de kortere Tidsrum — bliver langt mindre, og de foregaaende Forslags gode og daarlige Sider udviskes derved: Marskdannelsen og Marskengenes Vedligeholdelse som saadanne bliver ringe, og Tørlægningen bliver langt mindre, saaledes at det karak- teristiske for denne Ordning bliver, at store Arealer forsumpes, og andre Arealersvinger mellem Marsk- og Gesteng, fordi Forskellen i Vandstand og Saltholdighed mellem de forskellige Aar vil blive saa betydelig. Overfor Fiskeriet er denne Tilstand saa usikker, at den maa betegnes som daarlig. Gruppe b2 (Afsnit 4 Side 11): Brakvandstilstand for Fjorden med ret store Variationer i Vandstand, som dog nogenlunde kan beherskes, særlig i Betning af at holde højeste og laveste Vandstand indenfor visse Grænser. Ogsaa her bliver Virkningens Grad selvsagt afhængig af det vandførende Profils Størrelse. Der bliver de samme Muligheder for Oversvømmelser og Afvanding som anført for bx (Forslagene 6 til 9), saaledes at Marskdannelsen kan fortsættes, Marskengen holdes vedlige, og lave, vandlidende Arealer afvandes; men hertil kommer den overordentlige Fordel, at Oversvømmelser og Lavvande kan beherskes med Hensyn til Højde og med Hensyn til Tidspunkt, og Princippet er for saa vidt ideelt. Paa Grund af Arealernes meget lille Fald vil der dog blive et Bælte mellem de Enge, der oversvømmes til- strækkelig hyppigt og tilstrækkelig meget, og de, hvorover Vandet aldrig naar op; dette Bælte oversvømmes noget eller sjældent — digemoden Marsk —, men Ulemperne herved kan afhjælpes ved Diger i Bæltets nederste Side, forsynede med Lavvandsgennem- løb til Afvanding af Arealerne indenfor Diget. Man opnaar ad denne Vej for saa vidt det fuldkomne, som den højere Mark be- skyttes mod Oversvømmelser og kan tørlægges, uden at Arealet udtørres for stærkt, at Marskengen og Marskdannelsen faar de bedst mulige Kaar, indtil Jordbunden bliver saa høj, at den kan inddiges og tørlægges, og at Rørvæksten ved passende Regulering af Vandstanden kan faa rimelig gode Vilkaar. For Fiskeriet vil det være svækkende, om Fjordvandets Saltindhold til Tider — paa Grund af Reguleringen — gaar særlig langt ned, men Faren derfor er sikkert mindre, end det ved første Øjekast kan synes, fordi Virkningen af den mindre Indstrøm om Somme- ren maa tænkes ophævet af, at Fordampningen omtrent svarer til Tilstrømningen, og der saaledes ej heller bliver nogen stor Udstrøm. Forholdet lader sig iøvrigt ogsaa regulere derved, at man undgaar at have en for lav Vandstand i det tidlige Foraar. Til Forstaaelse af samtlige de nævnte Virkninger paa Vegetationen maa det stadig fastholdes, at Saltvandets Indflydelse paa Afgrøden, kan betegnes ved, at det altid er skadeligt for Agermark, at det for Gesteng er skadeligt, medmindre det just kommer i Vintertiden og er stærkt opb]andet med Ferskvand, at det for Marskeng er gavnligt, naar det ikke kommer i Væksttiden, at det for Rørvæksten ikke er skadeligt, naar Saltholdigheden (i Jorden) ikke er for stor, og naar Saltvandet ikke gaar over Hjerte- skuddet, efter at Væksten i Foraaret er begyndt, samt at Virkningen, under iøvrigt lige Forhold væsentligt betinges af, om Oversvømmelsen med Saltvand kommer paa tør eller paa vandfyldt Jord og af, om den efterfølges af Tørke eller af megen Ned- bør eller eventuelt Oversvømmelse med Ferskvand. For alle disse Vegetationsformer gælder det altsaa, at Saltvand ikke taales i Væksttiden, samt at en vis Saltholdighed ikke maa overskrides derved, at Saltvandet ikke kan løbe bort af Jorden ved Lavvande, men bliver staaende, saaledes at Vandet fordamper og efterlader Saltet.