Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
25 vilde det blive nødvendigt at underkaste Kultivering, men de kunde ogsaa paa denne Maade blive rigt ydende Jord. Tørlagte D ele af den nuværende F j ordb und vilde blive Jord af meget lille Værdi, og det vilde næppe kunne undgaas, at der paa disse vilde opstaa Sandknog. Det nuværende Rørskær vilde gaa ud, men der vilde paa lavere Bund opstaa nyt Rør- skær sikkert i stor Udstrækning og af god Beskaffenhed. Paa Overgangen mellem Rør- skæret og den Jord, der var tørlagt til Sundhed, vilde opstaa sure Enge, og det samme vilde i Tidens Løb blive Tilfældet med de Rørarealer, hvis Jordbund blev saa høj, at Tagrør ikke længere kunde trives, og disse sure Enge vilde ikke ved Tørvedannelsen vokse sig saa høje, at de kunde blive sund Jord ved naturlig Afvanding. I de nuværende Brugs- og Bebyggelsesforhold vilde denne Ordning i allerhøjeste Grad betegne en Omvæltning, og Udnyttelsen af de derved skabte Værdier vilde bl. a. kræve Udstykning og ny Bebyggelse i en Udstrækning, der ikke i Øjeblikket kan tænkes gennemført indenfor et rimelig kort Tidsrum. Paa Fiskeriet (se Bilag 16 og 17) vilde Virkningen af denne Ordning blive, at der maatte fremelskes Ferskvands-Fiskebestand, hvilket vilde tage lang Tid. Af nogen Betydning er det ogsaa, at Havfiskeriet generes af denne Tilstand, idet den Del af Udbyttet af Havfiskeriet (Rødspætter og anden Fladfisk), der føres levende i Markedet, ikke — i Skibenes Damme og Hyttefade — kan føres ind i Fjorden, men maatte be- handles udenfor Sluserne. De under denne Gruppe omtalte Forslag (Side 12—'13) adskiller sig ikke væsent- ligt fra hverandre i Virkning, men de kan naturligvis kombineres med særlige Anlæg, der betinger Bivirkninger udover Gruppens Hovedprincip, som det f. Eks. er Tilfældet med Forslag 1, medens Forslag 5 (Kanalen til Ho Bugt) udelukker Indførsel af Havvand i nogen Del af Fjorden og med Hensyn til Fiskeriet afskærer et Havfiskeri fra Ringkjø- bing Fjord. Gruppe bx (Afsnit 4, Side 11): Brakvandstilstand for Fjorden med store og ubeherskelige Variationer i Vandstand. Under denne Gruppe bliver Virkningens Grad selvsagt afhængig af Udløbets vandførende Tværsnit, hvor det end lægges, men desforuden og i særlig Grad bliver Virk- ningens Omfang og Karakter afhængig af Udløbets Beliggenhed saaledes, at man maa beskrive Virkningen af Forslagene 6 til 9 inkl. (Side 13—14) for sig og af Forslag 10 for sig. De førnævnte Forslag 6 til 9 har det fælles, at Udløbet ligger ud for den aabne Fjord som f. Eks. Hvide Sande Kanalen, og Virkningen heraf kan karakteriseres derved, at saavel Vandhøjde som Saltholdighed er stærkt skiftende. Det tiltalende ved dette Princip er, at der ved Højvande faas Oversvømmelser af salt Vand, hvilket betinger fortsat Marskdannelse og Fremskaffelse eller Vedligeholdelse af Marskeng paa Arealer indtil en vis Højde. Omvendt betinger de lave Vandstande, at lave Arealer kan blive sunde, fordi cler bliver Mulighed for til Tider at trække Vandet ud af dem. Ulemperne ved dette Princip er, at saavel de høje som de lave Vandstande kan komme til uheldige Tider og kan blive for kraftige i deres Virkning. Hvide Sande Kanalen har klart og uomstødeligt udvist saavel de gode som de uheldige Sider og tillige, at Virkningen bliver ganske ødelæggende indenfor visse Omraader, hvis det samme Aar møder med stærkt salte Oversvømmelser til ubel ej lige Tider (Foraar og Væksttid), efterfulgt af særlig lave Vandstande og Tørke. Oversvømmelserne kan hindres eller begrænses i Omfang ved Anlæg af Diger, og Tørke kan tænkes modvirket ved Vanding. For Fiskeriet kan denne Tilstand betegnes som den bedste af alle, forudsat at Udløbet ikke er for lille. 4