Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

24 gik Sandpumpeskibet „Sandsugeren4* med ca. 1,9 m (ca. 6 Fod) Dybgaaende ind og i Maj 1906 atter ud af Fjorden. Efter at Hvide Sande Kanalen i 1910 var aabnet, blev der til Havfiskeri gennem samme anskaffet en Del større Motorbaade, som Regel af Længde ca. 13 m (40 Fod), Bredde ca. 3,8 m (12 Fod), Dybgaaende ca. 1,7 m (5x/2 Fod), af hvilke de fleste inden Lukningen gik til Esbjerg. Kun 5 å 6 af, disse] saakaldte „Hajer“ med ca. 1,2 m (lienved 4 Fod) Dybgaaende forblev i Fjorden. I flere Tilfælde har ogsaa Fiskerkuttere fra Esbjerg eller Lemvig med indtil 2,2 m (ca. 7 Fod) Dybgaaende passeret Hvide Sande Kanalen, et enkelt endog med 2,5 ni (ca. 8 Fod). I de 5 Aar, hvori Hvide Sande Kanalen har været aaben, er der et Par G-ange indkommet andre større Fartøjer, hvortil kan henregnes det flydende Materiel (en Dampbaad og nogle store, men for øvrigt ikke dybtgaaende Pramme), som skulde anvendes ved den i 1912 paabegyndte Molebygning. I Juli 1912 indkom fra Hamborg en Last Slaggecement, hvis Udladning var paabegyndt i Esbjerg. Skibet, som med sin delvise Last laa 2,5 m dybt, gik straks tomt ud. I August 1912 indkom en Dam- per med 2,4 m Dybgaaende, der anvendtes til Passagerfart paa Fjorden, indtil den i April 1913 atter gik ud. I August 1914 indkom paa Grund af Krigsforholdene en tysk Fiskerkutter med 2,7 m Dybgaaende, som endnu i Efteraaret 1915 henlaa i Bingkjøbing Havn. En regelmæssig Trafik med større Fartøjer gennem Hvide Sande kunde sikkert ikke betale sig, da Risikoen for ikke at finde tilstrækkeligt dybt Vand paa Havrevlen og den dermed følgende Risiko for at skulle henligge i Havet under uroligt Vejr samt Risikoen ved at blive indelukket i Fjorden (eventuelt Risikoen omsat til høj Assurance) vilde blive for stor, og der har da heller ikke, udover den nævnte Undtagelse — Cementladningen —, været gjort noget Forsøg herpaa fra Ringkjøbing Handelsstands Side. Snarere kunde clet ventes, at Fiskeriet vilde have søgt at faa større Fartøjer end de ovennævnte „Hajer“, men det har formentlig i den Henseende bl. a. været af Betydning, at man liar været klar over, at clet frie Ej ordudløb ikke i Længden vilde byde paa saa store Dybder over Havrevle og i Fjordgrundsløb, som der fandtes i det første Par Aar, inden Kanalen havde aflejret Fjordgrunde af clet fra Havet og fra Kanalprofilets Bund og Sider indskyllede Sand. Efter de i Møder mellem Kommis- sionen og Repræsentanter for Egnens Beboere faldne Udtalelser at dømme synes clet?. at Fiskernes Forventning om, hvad Dybde der kan opnaas paa Havbarren foran et Udløb fra Ringkjøbing Fjord, kun drejer sig om ca. 1,5 m („4 å 5 Fod“), og at Fiskerne anser det for muligt at drive Havfiskeriet gennem Udløbet, naar en saadan Dybde haves. 10. De forskellige Tilstandes Virkning. Gruppe a (Afsnit 4, Side 11): Ferskvandstilstand for Fjorden, hvortil hører for- holdsvis lav og i ringe Grad varierende Vandstand — vil være til stor Fordel for de Arealer, der fremfor alt kræver Afvanding, og derfor særlig for de store Arealer nord for Stadil Fjord. Tilstanden foraarsager alt for stærk Afvanding af store Strækninger gammel Agermark (Sandjord.) og af store Engstrækninger, hvor Jordbunden er Sand med et mindre Klæglag foroven (»Klæg paa Sand«, Bilag 9). Hovedparten af de øvrige naturlige Enge