Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

23 delgodt Gresthø, er mere usikkert. Fodringsforsøg, som Kommissionen har ladet ud- føre til Belysning heraf, men som ikke endnu er afsluttede, tyder ikke derpaa. Rørvæksten, der for Fjordegnene som Helhed hidtil har spillet en forholdsvis lille Rolle, men som dog for begrænsede Omraader har været af ikke ringe økonomisk Be- tydning, og som under visse Afløbsforhold sandsynligvis vil kunne blive en vigtig Ind- tægtskilde, er gennemgaaende undergaaet en betydelig Svækkelse i de siden 1910 for- løbne Aar. Paa sine Steder er Rørene næsten helt gaaet bort; andre Steder har Bestanden vel holdt sig, men Rørene er blevet korte og svage. Aarsagen hertil maa formentlig dels søges i Vandets forøgede Saltlioldighed dels i en hyppigt for lav Vandstand, hvilket sidste Forhold desuden har medført, at Rørene i den kritiske Foraarstid er blevet mere udsat for Nattefrostens skadelige Virkninger, dels har den altfor stærkt skiftende Vandstand hindret den Ro i Vandet, der øjensynligt er gavn- lig for Rørenes Trivsel, og endelig har vistnok ogsaa^ de store Oversvømmelser til visse Tider skadet Rørene. 9. Hidtidige Skibsfartsforhold. Medens de vestjydske Købstæder og Handelspladser endnu i Midten af forrige Aarhundrede drev nogen Skibsfart med mindre Fartøjer, der lossede og ladede paa den aabne Vestkyst, var Rmgkjøbing By saa heldigt stillet, at Handelsf artø jer, der havde ca. 2 m (6 ä 7 Fod) Dybgaaende, i den roligere Aarstid kunde bringes ind gennem Nymindegab og sejle op til Byen, som Regel dog først efter at have udlosset en Del af Ladningen i Lægtere, da Gabets Havbarre oftest kun havde ca. 1,5 m (4 å 5 Fod) Vand ved Højvandstid. For at muliggøre Sejladsen fra Gabet til Byen blev der allerede for et Aarhundrede siden (fra 1818) foretaget Uddybning i Strømmen, der. ret bred, men ikke dyb, forbinder G-abet med Fjorden nord for Tipperne. Der blev betalt Afgift af de Skibe, som passerede Strømmen — i Aarene 1821—28 gen- nemsnitlig 680 Rigsdaler aarlig. Hvor ubetydelig denne Trafik efter Nutids For- hold maa regnes at have været, fremgaar af, at Sejlrenden ved Midten af Aarliun- dredet kun opgravedes til 1,2 m (2 Alens) Dybde og ca. 6 m (10 Alens) Bundbredde imellem det naturlige Løbs dybere Strækninger. Handelstrafiken aftog imidlertid efterhaanden, og Vedligeholdelsen af Sejlrenden ophørte ganske fra 1876, idetAnlæget af den jydske Vestbane gav JRingkjøbing en langt bedre Trafikvej. For Fiskeriet havde Nymindegab indtil da været et fortræffeligt Sejlløb, da der kun fiskedes mecl de fladbundede, aabne „Havskibe“. Men efterhaanden afløstes Havskibene af kølbyggede Baade med deraf følgende større Dybgaaende, indtil ca. 1,2 m (ca. 4 Fod). Ved Nymindegab blev der før Lukningen i 1910 endogsaa an- skaffet et enkelt større Fartøj paa 10 Tons Brutto mecl et Dybgaaende af lidt over 1,5 m (ca. 5 Fod). Besejlingsforholdene ved Udløbet var imidlertid saa usikre, at Fiskerne ikke kunde regne med i større Omfang at benytte Baade, som ikke kunde landsættes paa Kysten, og de maatte derfor hovedsagelig indskrænke sig til at an- skaffe og fra Udløbet benytte de almindelige Kystbaacle, saaledes som disse gennem Aarene udvikledes og forbedredes, bl. a. ved Motorens Indførelse. Gennem Udløbet ved Nordmandskrogen, syd for Nymindegab Kro, er der lej- lighedsvis bragt større Fartøjer ind, saaledes i April 1898 Sandpumpeskibet „Nyminde- gab“ mecl ca. 1,5 m Dybgaaende og den dertil hørende Bugserbaad med Pramme. I September 1898 gik dette Sandpumpeskib ud af Gabet for at faa Beddingeftersyn udført i Helsingør, men kunde ikke skaffes ind igen før i Februar 1899. I Juli 1905