Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________
29
For et Udløb, svarende til det i Afsnit 5 under 9 nævnte Forslag: bestaaende af en
Række Aabninger i en Dæmning bag de nu sammenbyggede Moler ved Hvide Sande, men
hvor Gennemstrømningsarealet er 150 m2, kan regnes, at man. for et Aar som 1911, den
6. November, vilde have en øjeblikkelig Middelvandstand i Fjorden af + 0,75 m (se Plan
2 Fig. b); med de Vindforhold, som. har været til Stede paa denne Dag, vil Vindens
Virkning paa Fjordvandspejlet imidlertid foraarsage, at Vandstanden vilde blive:
Ved Ringkjøbing................ + 0,75 4- 0,05 = + 0,70 m
— Lønborg................... + 0,75 + 0,3 = + 1,05 m
— Kirkehøj................... + 0,75 + 0,15 = + 0,90 m
— Haurvig.................... + 0,75 0,15 = + 0,60 m
— Sdr. Lyngvig............... + 0,75 4- 0,20 = + 0,55 m,
idet man af Plan 9, Fig. b, ser, at Vandstanden ved Ringkjøbing den paagældende
Dag var 0,05 m under Fjordens Middelvandstand, ved Lønborg 0,3 m over samme o. s. v.
Af de mange forskellige Forslag til Udløb for Fjorden, som er nævnt i Afsnit 5
og udførligere omtalt i Bilag 6, har man ved Undersøgelsen over Vandstandsforhold
indskrænket sig til Behandlingen af Eksempler paa Udløb, svarende til de i ovennævnte
Afsnit under 2, 4, 5, 9, 10 og 14 omtalte Forslag, idet man ud fra Kendskabet til Vand-
standsf orholdene ved. disse Former for Udløb med tilstrækkelig Sikkerhed kan skønne,
hvorledes de vil stille sig for de øvrige.
Med Henblik paa den i Slutningen af Afsnit 4 angivne Gruppering af Forslag
til Ordning af Afløbsforholdene skal bemærkes, at af de behandlede Udløbsfornier hører
Forslagene 2, 4 og 5 (hertil svarer Planerne henholdsvis 1, 5 og 7) under Gruppe a, der er
karakteriseret ved Ferskvandstilstand for Fjorden og derved, at Udløbet er forsynet med
en Afvandingssluse med selvvirkende Lukker, saaledes indrettet, at den kun tillader Van-
det fra Fjorden at strømme ud i Havet, medens Indstrøm fra Havet til Fjorden er hin-
dret. Forslagene 9 (hvortil svarer Planerne 2 og 3) og 10 (Plan 4) hører til Gruppe
bx: Brakvandstilstand i Fjorden og Udløbet bygget saaledes, at der til enhver Tid er fri
Aabning for saavel Ud- som Indstrømning.
Eksemplet, svarende til det i Afsnit 5 under 14 omtalte Forslag (hvortil her hører
Plan 8), indtager en Særstilling; Bestemmelsen af Vandstandsforholdene er foretaget
for et Udløb, svarende til Gruppe b2, d. v. s. et Udløb, der er forsynet med en regulerbar
Prishise, der vel giver Adgang for saavel Udstrømning fra Fjorden som for Indstrøm
af Havvand i denne, men som er forsynet med Stigbord, saaledes at Indstrømningen
og Udstrømningen kan beherskes; det særegne ved dette Udløb ligger i Tilføjelsen af
et Skyllebassin, og Vandstandskurverne er bestemte under den Forudsætning, at dette
Skyllebassin udnyttes i den størst mulige Udstrækning.
Angaaende Vandstandsforholdene for et almindeligt Udløb, hørende til Gruppen
b2, skal bemærkes: Et Udløb af denne Form faas ved at forsyne Udløbets Gennem-
strømningsaabninger med Stigbord eller anden Slags Lukker saaledes, at Aabningens
Størrelse til enhver Tid kan reguleres (eventuelt helt lukkes). Man er derfor Herre over efter
Behag at hindre en høj Vandstand i Havet i at frembringe høj Vandstand i Fjorden og
ligeledes ved lav Vandstand i Havet hindre, at Fjordvandspejlet sænkes under en vis
Grænse.
De ved et Udløb af Gruppe bx indtrædende Svingninger i yandspejlshøjde —
se Plan 2 og 3 — kan altsaa ved Omdannelse af Udløbet til et under Gruppe b2 (For-
syning med Reguleringsstigbord) udjævnes, eftersom Fordringerne til mindre bøj og
mindre lav Vandstand i Fjorden gør sig gældende.