Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

30 13. Fjord vandets Indhold af Salt og Slik. Oplysninger om Saltindholdet i Fjordvandet haves for Tilstanden før Hvide Sande Kanalens Aabning i Rambusch: Studier over Ringkøbing Fjord, Side 29_____33. Det fremgaar heraf, dels at Saltindholdet har været i væsentlig Grad afhængigt af Vind- retning og Vindstyrke, dels ret forskelligt paa de forskellige Steder i Fjorden. I Hoved- trækkene kan Tilstanden karakteriseres saaledes, at Vandet i den nordlige og dybe Del af Fjorden praktisk taget har været ferskt — Saltindholdet henved % pCt.—, i den syd- lige Del og særlig i Nymindestrømmen brakt under normale Forhold — Saltindholdet ca. 1,3 pCt. —, medens det lier til Tider under stænk Indstrøm fra Havet har kunnet faa endnu større Saltindhold. For Perioden 1910—1914, under Hvide Sande Kanalens Eksistens, findes Op- lysning om Saltindholdet i Fjordvandet dels i A. C. Johansen: Om Forandringer i Ringkjøbing Fjords Fauna, Side 51—87, dels er der af Vandbygningsdirektøren meddelt Kommissionen Resultaterne af en Del Maalinger af Saltholdigheden af Fjordvandet, saaledes som det fremgaar af Underbilag f til Bilag 11. I denne Periode var Salt- holdigheden ligesom tidligere vekslende efter Beliggenhed af Observationssted og efter Vindforhold, men i Hovedsagen gælder, at Fjordvandet som Helhed har haft betydeligt større Saltindhold end før Hvide Sande Kanalens Aabning. I den nordlige Del har Saltindholdet ved Ringkjøbing varieret mellem ca. 1 pCt. og ca. 3 pCt. og i nordre Dyb ligesom ogsaa i søndre Dyb og Skjernaa Dyb — fraregnet den første Del af Perioden — holdt sig omkring 2 pCt2,8 pCt., medens Saltindholdet i den sydlige Del af Fjorden, Falen Dyb og Nymindestrømmen har været mere variabelt, mellem 1,5 pCt. og 3 pCt. Til Sammenligning anføres, at Vesterhavets Saltholdighed er hen ved 3x/4 pCt. Angaaende Saltholdighedsforhold under de Tilstande, som kan ventes at ind- træde ved Ordning af Udløbsforholdene efter de i Afsnit 5 omtalte Forslag, da gælder — bortset fra de Tilfælde, hvor der i Udløbet anbringes Afvandingssluse, d. v. s. tilstræbes Opnaaelse af Ferskvandstilstand for Fjorden, og for det under 10 nævnte Forslag, hvor Forholdene kan regnes at blive omtrent som før 1910 —i Lighed med Tilstanden under Hvide Sande Kanalens Eksistens, at Vandet vil kunne være af ret forskellig Saltholdighed paa de forskellige Steder i Fjorden og efter Vindens Retning og Styrke. Regnes imidlertid med omtrentlige Gennemsnitsværdier for Saltindholdet, og sættes dette for Perioden 1911—14 til 2,7 pCt., maa det antages, at der med et frit Udløb paa ca. 150 m2 (svarende i Henseende til principmæssig Ordning til Forslagene 6, 8 og 9) kan regnes med ca. 1,8 pCt., og med Udløb gennem en regulerbar Frisluse med 350 m2 Gennemstrømningsareal (svarende til Forslagene 11, 12 a og 13) med ca. 2 pCt., medens der for Udløb gennem Frisluse med Anvendelse af Skyllebassin (som i Forslagene 12 b og 14) maa antages, at Saltholdigheden reduceres til ca. 1,5 pCt. Om Udløb gennem regulerbar Frisluse skal dog yderligere bemærkes, at man ved passende Benyttelse af Reguleringsstigbordene vil have det i sin Magt nogenlunde at regulere Vandets Saltholdighed. Dersom en Afyandingssluse bygges, vil Fjordens Vand, selv om det begynder med en Saltholdighed af 3 pCt., paa 3 å 4 Aar gaa ned til en Brøkdel af en Procent, idet Saltmængden for hvert Aar, der gaar, omtrent vil halveres ved Fjord vandets Opspædning med det fra Oplandet tilløbende Vand (se Bilag 14). Om Indholdet af „Slik“ — her forstaaet som det i Vandet opstemmede ganske fine Materiale, organisk saavel som uorganisk — i Fjordvandet og i det fra Havet ind- strømmende Vand, haves Oplysninger i førnævnte Værk af Rambusch samt gennem