Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Bilag 7.
forelagdes den 6. Januar 1848, ansloges til 82,320 Rdlr. Forslagets videre Behandling
standsedes imidlertid først af Krigen og senere, fordi Ejerne af de omkring Fjorden
beliggende Jorder protesterede mod en Gennemstikning af Tangen, specielt mod en
Gennemstikning paa det nordlige Sted. Det sidste større Forslag, der navnlig tog
Sigte paa Skibsfartens Interesser, udarbejdedes i 1862 af daværende Premierløj nant
Nyholm og gik ud paa at forsyne det paatænkte Genn emløb mellem Aargab ogNørby
Hage med en Skibsfartssluse og inddæmme og tørlægge den sydlige Del af Fjorden.
Der meddeltes tvende Englændere Koncession paa Foretagendet, der imidlertid __
sandsynligvis paa Grund af de med Gennemførelsen forbundne store Omkostninger —
blev til intet.
Efter at de under Ringkjøbing Havnevæsen hørende Arbejder vedrørende Be-
sejlingsforholdene paa Fjorden, som foran nævnt, i Aaret 1876 var stillede i Bero,
fremkom der i Aaret 1877 en ny Bevægelse for Tilvejebringelse af et nyt Fjordudløb’
en Bevægelse, som rejstes af Landbrugerne, og hvis Motiver var ganske andre end de,
der laa til Grund for de tidligere Forsøg, nemlig Jordenes Sikring mod Oversvøm-
melse, idet det anførtes, at Gabets Vandring mod Syd bevirkede en Opstuvning af
Vandet i Ringkjøbing Fjord, saaledes at det under indtræffende Storme førtes op over
cle omliggende Enge. Landbrugets Krav støttedes delvis af Fiskerne omkring Fjorden,
der krævede Tilvejebringelse af bedre Betingelser for Fiskeriet, navnlig Havfiskeriet,’
idet dette paa Grund af Gabets stadig forværrede Tilstand snart ganske maatte op-
høre. Den omtalte, af Landbruget med delvis Støtte af Fiskeriet rejste, Bevægelse
resulterede i Aarene 1878—79 i en Række Andragender til Regeringen.
I det først indkomne Andragende, der er indsendt af Amtmanden over .Ribe
Amt med en Skrivelse af 8. Juni 1878 og undertegnet af Henne-Lønne og Nørre-
Nebel-Lydum Sogneraad i Ribe Amt samt af Lønborg-Egvad, Hemmet-Sønder Vium,
Stavning, Velling og Sønder Bork Sogneraad i Ringkjøbing Amt, og hvortil Ringkjøbing
Byraad blot havde føjet den Erklæring, at det ikke havde noget imod Andragendet
at erindre, anholdtes om en Flytning af Nymindegab mød Nord uden nærmere An-
givelse af Stedet for det ny Udløb. Andragendet var imidlertid vedlagt et af Ingeniør
Emil Petersen udarbejdet Forslag — med hvilket Andragerne formentlig har sam-
stemmet —, hvorefter Gennemstikningen af Landtungen skulde ske omtrent 1,000 Alen
nord for Nymindegab Kro og henved 5,000 Alen sydligere end det sydligste Sted,
hvor en saadan Foranstaltning tidligere var tænkt udført. Omkostningerne herved
ansloges til 650,000 Kr. I Tilslutning til dette Andragende indkom et særligt An-
dragende fra Fiskerne fra Nymindegab, Holmslands Klitter og Kysten omkring Fjorden,
hvilket Andragende dog efterfulgtes af et andet fra Fiskerne ved Nymindegabs sydlige
Fiskerleje, hvori anholdtes om, at Gabet maatte forblive, hvor det var. Under 22.
August 1879 fremkom der dernæst en Skrivelse til Indenrigsministeren fra saavel
Jordbrugere som Fiskere i Henne og Lønne Sogne, hvori udtaltes, at den paatænkte
Flytning af Nymindegab snarere vilde skade end gavne Lodsejerne.
Endelig indleveredes der under 17. September 1879 flere Andragender, for-
synede med Underskrifter fra alle Egne omkring Fjorden, hvori anholdtes om, at
Gennemstikningen af Landtungen ved Nymindegab maatte blive udført saa snart som
muligt. Det anførtes udtrykkeligt i dette Andragende, at Gennemstikningen af
Tangen — af Hensyn til Faren for Oversvømmelser fra Havet—absolut ikke maatte
ske nordligere end efter Ingeniør Emil Petersens Forslag og det endda kun under
den Forudsætning, at det nye Udløb sikredes mod Vandring. I modsat Fald ønskedes
Gennemstikningen ikke nordligere end ved den saakaldte Nordmandsbugt (lidt syd
for Nymindegab Kro), hvilket ogsaa formentes at ville virke tilfredsstillende for Land-
bruget. Beboerne i Lønne Sogn sendte dog samtidig en Skrivelse ind til Regeringen