Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 1. 46 om, at cle befrygtede en Gennemskæring af Tangen, især hvis den blev nordligere end ved Nordmandsbugten. Det fremgaar af det foranstaaende, at de, hvem Spørgsmaalet om Nyminde- gabs Flytning mod Nord nu interesserede, ikke var ganske enige hverken om Hen- sigtsmæssigheden i en saadan Foranstaltning eller med Hensyn til det Sted, der even- tuelt burde vælges til det ny Udløb. Flertallet var dog stemt for Klittens Gennem- skæring paa det af Ingeniør Emil Petersen foreslaaede Sted, saafremt Udløbet her tillige sikredes mod Vandring, men ellers ved Nordmandsbugten. En Gennemskæring nordligere end Nordmandsbugten havde ingen udtalt sig for. Endelig stod Fiskernes Anskuelser skarpt imod hinanden, idet de, som havde deres Bedrift ved det nuværende Gab, ønskede at beholde dette uforandret, medens alle de, som boede nordligere, ønskede det flyttet. Samtlige de paagældende Andragender blev af Ministeriet sendt Vandbygnings- direktør, Etatsraad Carlsen til Undersøgelse og Erklæring, og under 23. Juni 1880 afgav han derefter en Betænkning i Sagen, ledsaget af en Protokol over de ved et med de interesserede Lodsejere den 9. August 1879 i Nymindegab Kro afholdt Møde førte Forhandlinger samt af en af Ingeniør, Kammerraad Reimers fremsendt Beretning om Resultaterne af den foretagne tekniske Undersøgelse tillige med tvende paa Grundlag af disse udarbejdede Kanalprojekter, nemlig et i den ovennævnte Petersenske Linie og et ved Nordmandsbugten, hvis Udførelse ifølge de dertil hørende kalkulatoriske Overslag vilde andrage henholdsvis 665,000 Kr. og 104,500 Kr. I Betænkningen ud- taler Vandbygningsdirektør Carlsen først, at Ingeniør Reimers Antagelse om Fjordens Middelvandstand i Virkeligheden beror paa et Skøn, idet der til en nøjagtig Be- stemmelse af denne udkræves Iagttagelser, anstillede gennem et længere Tidsrum. Næst at paavise, at en Imødekommen af Flertallets Ønsker, en Sænkning af Vand- spejlet i Ringkjøbing Fjord ved en Gennem gravning af Tangen, efter al Sandsyn- lighed ikke vilde svare til Forventningerne, omend være til Nytte, idet bl. a. Oversvømmelsen i Skjernaadalen kun kunde modvirkes ved en Regulering af selve Aaløbet, samt under Anførelse af, at den foreliggende Opgave ogsaa vilde kunne løses ved fuldstændig at aflukke Fjorden og føre dens Vandafløb til Havet ved Ho Bugt gennem Afvandingssluser, henleder han derhos Opmærksomheden paa, at hele det rejste Spørgsmaal hører ind under „skadeligt Vands Afledning44, hvorfor det maatte anses for hensigtsmæssigt, at Sagen behandledes ved en Landvæsenskommission. En saadan blev herefter under 4. August 1880 nedsat af Indenrigsministeriet bl. a. med den Opgave at afgive Betænkning om, hvorvidt en Forbedring af de med Hensyn til Vandafløbet fra Ringkjøbing Fjord for Tiden tilstedeværende Forhold vilde kunne opnaas ved en Sænkning af Fjordvandspejlet, og i bekræftende Fald hvilke Foranstaltninger der i det nævnte Øjemed under tilbørligt Hensyn til samtlige de Interesser, der her har Krav paa at komme i Betragtning, passende vilde kunne træffes. I clen den 15. December s. A. afgivne Betænkning konstaterer Kommissionen først, at Interessen i at bevare Sejladsen paa Fjorden er saa ringe, at der intet særligt Hensyn bør tages til den. Dernæst anfører den, at efter at Udløbet for Fjorden nu er kommet saa sydligt, som det omtrent kan komme, nemlig ca. x/2 Mil syd for Ny- mindegab Kro, og der i det saaledes dannede lange indsnævrede Løb overalt er aflejret Sandbanker, hvorfor Sejladsen selv for smaa Baade er uberegnelig og undertiden umulig, er Havfiskeriet saa godt som ophørt, ligesom Fiskenes Mængde i selve Fjorden aarlig er aftagen. „Endelig indvirker den som Følge af det lange, sandige og besvær- lige Udløb forøgede Vandstand i Fjorden skadeligt paa Landbruget, idet den gør Engene sure og hindrer Tilvækst eller Dannelse af Opgrøde, der rundt om ved og i