Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
47 Bilag 1. Fjorden vil opstaa ved Vandets Sænkning i Forbindelse med Tilførsel af Slik fra Havet, hvilket nu savnes, da der under almindelige Forhold aldeles ikke kommer Vand fra Havet ind i Fjorden.“ En Afhjælpning saavel for Fiskeriet som for Landbruget af de omhandlede uheldige Forhold mener Kommissionen vil kunne ske ved en Gennemskæring af Tangen i den af Ingeniør Emil Petersen projekterede Linie (ca. 1000 Alen nord for Nymindegab Kro), udført overensstemmende med det ovenfor nævnte, af Kammerraad Reimers udarbejdede Projekt i Forbindelse med Foretagelsen af de fornødne Sikrings- foranstaltninger mod Udløbets Flytning mod Syd, hvorhos det nuværende Løb over- ensstemmende med Ingeniør Petersens Plan skulde afdæmmes lidt syd for den ny Gennemskæring. De Reimerske Projekter til Gennemskæringen af Holmslands Klit blev imid- lertid allerede Aaret efter, at Landvæsenskommissionen havde afgivet sin Betænkning, gjort til Genstand for en Kritik af Ingeniør P. V. P. Berg, som samtidig fremsatte et nyt Forslag til Løsning af Spørgsmaalet, gaaende ud paa Anlæget af en Kanal, som i en ret Linie skulde føres fra det Sted, hvor Statsbanen skærer Skjernaadalen, gennem denne, Fjorden og Holmslands Klit ud i Vesterhavet. Paa den østlige Side af Klitten skulde der i Kanalen anbringes en Sluse, ved hvis Lukning Højvandet skulde holdes ude, medens der ved dens Aabning under Lavvande skulde kunne fore- gaa et saa kraftigt Afløb fra Fjorden, at dennes Vandstand efter hans Formening vilde blive sænket Fod. Manskulde derhos tillige til de passende Tider kunne lukke Havvandet ind for at opnaa Slikafsætning, og Slusen skulde endvidere være tilgængelig for Fiskerfartøjer og mindre Handelsskibe. Det Bergske Forslag gav Stødet til en lang Række af Undersøgelser, hvorved der navnlig efterhaanden fremskaffedes det til en virkelig underbygget Bedømmelse af Spørgsmaal hidtil savnede, men ganske fornødne Materiale i Henseende til Oplysninger om Middelvandstanden i Havet og Fjorden, de stærkeste og hyppigste Vindes Retning, Højden af Opstuvningen i den sydøstlige Del af Fjorden m. m., og paa Grundlag af disse Undersøgelser blev der i 1885 udarbejdet tre skitserede Forslag til et nyt Udløb fra Ringkjøbing Fjord, nemlig tvende aabne Udløb beliggende mellem Nymindegab Kro og Bjerregaard, og et mecl Sluse forsynet Udløb mellem Aarga.b og Lyngvig, uden at noget af de paagældende Forslag kom til Udførelse. Mellem de interesserede Egnes Beboere fortsattes dog stadig Drøftelsen om Nødvendigheden af en Forbedring af de herskende Tilstande, dog uden at det var muligt at samle Enstemmighed for Beliggenheden af et eventuelt nyt Udløb. I Januar 1891 indgav imidlertid Fiskere og Landmænd fra Egnene omkring Ringkjøbing og Stadil Fjorde et Andragende til Regeringen og Rigsdagen om Tilvejebringelse af et ubeskyttet Udløb ved Nordmandskrogen samt om Fjernelse af en tilstedeværende Dæmning i Gjødelens Østende, der forhindrede det i den sydøstlige Del af Fjorden under visse Vinde opstuvede Vand fra at finde Udløb gennem Gjødelen til Ny- mindestrømmen. I Henhold til dette Andragende blev der ved Finansloven for Finansaaret 1891—92 bevilget det fornødne Beløb, og i Foraaret 1892 var det ny Udløb aabnet, den aflagte Del af Nyinindestrømmen afspærret ved en Dæmning og Gjødeldæm- ningen fjernet. Det saaledes opnaaede Resultat viste sig imidlertid hurtigt ’kke at svare til Forventningerne, idet saavel Bredden i Vandlinien som det vandførende Profil i det ny Udløb var væsentlig mindre end i det aflagte Løb, hvorhos der ud for begge Enderne af Løbet dannedes Barrer med kun 4 å 5 Fod Vand. Det voldte navnlig under vestlige og nordvestlige Storme Vanskeligheder med at holde Løbet aabent, og