Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 1. 44 de vedkommende Forhold, og den søgte gennem sine Teknikere at fremskaffe Forslag til deres Afhjælpning. Det ældste af disse, hvorom Efterretning haves, er fra 1798, og det efterfulgtes af et andet i 1801. Begge gik, efter hvad Vandbygningsdirektør, Etatsraad Carlsen i sin ovennævnte Betænkning af 23. Juni 1880 udtaler, hovedsagelig ud paa at opnaa det ønskede Resultat ved en Opmudring af Nymindestrømmen. Intet af de paagældencle Forslag kom imidlertid til Udførelse. I Aaret 1818 begyndte et Interessentskab en Uddybning ved Hjælp af en Skrabepram, hvilket Arbejde synes at være fortsat indtil Aaret 1828. Under 1. Maj 1830 indgav daværende Overdigeinspek- tør i Hertugdømmerne, Generalmajor Christensen efter forudgaaende Undersøgelse et Forslag om Forbedring af Forholdene ved i de mindre dybe Partier at henlægge 50 Flaader, ved hvilke der skulde ophænges Strømledningsvægge, og i den af Væggene indesluttede Rende, hvor en Forøgelse af Strømhastigheden kunde forventes, skulde der derefter uddybes med Muddermaskiner. Udførelsen af Forslaget blev dog opgivet, hvorimod der efter Indstilling af Havne- og Kanalinspektør Henne ved kongelig Resolution af 12. Februar 1831 til Udgifter ved Anskaffelsen af en Muddermaskine og ved Løbets Opmudring blev tilstaaet et Laan af 3,000 Rdlr. af Industri- og Commercefonden, hvilket Beløb skulde forrentes og tilbagebetales af de handlende i Ringkjøbing. Datidens forskellige ufuldkomne Redskaber umuliggjorde imidlertid, at der ved de forsøgte Opmudringsarbejder opnaaecles egentlige Resultater, i hvert Fald ikke i Forhold til de anvendte Bekostninger, og man gik da — nærmest retledet dertil af Naturen, idet der i Aaret 1837 efter en forudgaaet nordøstlig Storm skete et Gen- nembrud af Tangen nord for det daværende Udløb med paafølgende Tilsanding af dette — til at forsøge en anden Fremgangsmaade, der gik ud paa at tilvejebringe en kortere Forbindelse mellem Havet og Fjorden ved ad kunstig Vej at gennemskære Landtungen længere imod Nord. En kongelig Resolution af 14. Maj 1844 gav den fornødne Tilladelse til at tilvejebringe det ny Udløb paa det af Ringkjøbing Kom- munalbestyrelse foreslaaede Sted lidt syd for Bjerregaard, og til Udgifterne tilstodes et Bidrag af Statskassen paa 1,000 Rdlr. samt et Laan paa 2,000 Rdlr. Arbejdet mis- lykkedes imidlertid, idet den gravede Rende hurtigt fyldtes med Sand, der kastedes ind fra Havet. Derefter blev der i Aaret 1845 af daværende Digeinspektør Petersen i Slesvig fremsat et nyt Forslag, hvorefter Udgravningen, der iøvrigt skulde foregaa samme Sted som paatænkt ved det tidligere Forsøg, skulde gives større Tværsnit. Et nyt Gennembrud af Tangen — nemlig 11.—12. December 1845 — bragte en Stands- ning i Gennemførelsen af det ny Forslag, og det overdroges Ingeniør Carlsen — den senere Vandbygningsdirektør — at foretage „en Undersøgelse af Indsejlingen til Ring- kjøbing Købstad med Hensyn til, hvorvidt samme hensigtsmæssigst og med de færreste Bekostninger kunde forbedres4*. Undersøgelsen fandt Sted i Eftersommeren 1846. og den 14. December s. A. afgav Ingeniør Carlsen en Beretning, cler i alt væsentligt sluttede sig til den af Digeinspektør Petersen forfattede Plan, navnlig ogsaa til dennes Fremhæven af, at Udførelsen af Gennemstikningen af Tangen var forbunden med store Vanskeligheder og under ugunstige Omstændigheder ganske kunde mislykkes. I Betænkningen berører Ingeniør Carlsen samtidig Muligheden af at ordne Afløbsfor- holdene ved at føre en Kanal fra Fjorden til Hjertingbugten, hvorhos en saadan Kanal, hvis den blev fortsat mod nord til Limfjorden, kunde afgive en „indenskærs^ Vandforbindelse langs den hele Vestkyst. Da de Resultater for Skibsfarten, der vilde være vundne ved Gennemskæringen af Tangen syd for Bjerregaarden, imidlertid ikke blev fundne synderlig tilfredsstil- lende, overdroges det paa ny i Aaret 1847 Ingeniør Carlsen at udarbejde et Forslag til en Gennemstikning noget nordligere, nemlig mellem Aargab og Nørbys Hage (altsaa ved det nuværende Hvide Sande). Omkostningerne ved dette Forslag, der