Krig
A Og B

28 En Bataillon overspænder 400—1200 m i Bredden, liøjst 3 km i Dybden. Et Regiment overspænder 1200 m i Bredden. (Over 50 m mellem 2 Rekylgeværer gør Samvirke (Krydsild forom Grupperne) vanske* ligt; synderlig mindre end 50 m overfylder. Over 400 m Bredde umuliggør Kompagniets Ledelse, under 300 m overfylder eller bringer for faa Rekylgeværer forrest. For stor Dybde bringer Dele af Kompagniet ud af Kompagnichefens Haand). (Se Tegningen S. 2 9). Bataillonerne sætter 1—3 Kompagnier i første Træfning, 3—1 i Re- serve (anden eller anden og tredie Træfning osv.). Regimenter og Divisioner (Brigader) udvikler sig i 2—3 Træfninger, sjældnere i 1. Reserverne følger enten lige bag eller »overf1øjende«, o: bag ud til Siden for at sikre Fløjene42). Hvis alle Batler (Reg.er) sættes Side om Side, bliver Reserven ikke en samlet Batl. (Reg.), hvilket heller ikke er formaalstjenligt, hvor den hverken har Rum eller Udsigt til at optræde samlet. En vigtig Opgave for (Dele af) Reserven er at vogte Hullerne, som ofte opstaar i de forreste Afdelingers Skel. Kompagnicheferne gransker nu deres Omraade, mærker sig, hvor Kompagniet kan faa Stilling eller Dækning, Kompasretningen osv., og befaler: Kpets Maal — Delingernes Plads indenfor Kpet — Retnings- deling, Mellemrum og Afstande — Linien, der foreløbig skal naas — Maskingeværer, Minekastere o. 1. — Fægtningspatrouiller (skal helst 400— 500 m forud eller til nærmeste Højlinie, hvis den er nærmere), særlige Hjælpemidler og Forbindelse m. m.. — Efter at der er sørget for, at hver Mand har, hvad han skal, og kender Kompagniets Opgave og Kp.- chefens Plads, Maskingeværer, Minekastere og Reg.stykker kan hjælpe (følge med) og Forbindelse haves med Artilleriet eller Spærreilden, man skal følge, skrider frem, bryder Kompagnierne, som skal i første T ræfnin g, o p, idet deres forreste Delinger fremsender Grupper (Skyt- ter). De Smaakolonner, Grupperne danner, (Skytterne) skal holde nogen- lunde Retning, saalænge de endnu ikke er i stærk Ild, og lade være at klumpe sammen; Retningsdelingen (-gruppen) gaar mod sit opgivne Maal, de andre vælger Maal, som gør Marcheretningen jævnløbende med Retn.delingens (-gruppens). Førerne fastholder Angrebsretningen, hvilket især kræver Aar- vaagenhed, naar Bakker eller Hegn ligger skraat eller man har skudt skraat; de sørger tillige for, at ingen trykker sig eller kniber ud, og for, at Hjælpe- v a abn en e vinder med og griber ind, — det er for sent at tænke herpaa i det Øjeblik man ønsker Ild. Hjæ1pevaabnene følger springvis. Deres Fører ledsager vedkommende Chef, indtil de skal bruges, vælger og sikrer da Stillingen og leder deres Ild, hvis de ikke maa skyde paa egen Haand. De andre Kompagniers (Batailloners) Førere fortsætter Re- kognosceringen og holder Øje med Kampen, indtil forreste Træfning har passende Forspring. Siden følger de sluttet eller spredt, som de finder bedst, *) Delingsførere og Kompagnichefer udtager t. E. 3—4 Meldemænd, Bataillonschefen har 4 og faar 2 fra hvert Kompagni, ofte tillige en Befalingsmand fra Artilleriet.