Krig
A Og B

32 b Byer og Skove bliver Brændpunkter i Fodfolkskampen. Forsva- reren klamrer sig til dem for at faa Skjul og Dækning, og Angriberen drages uvilkaarligt af Ilden og tager Tyren ved Hornene, skønt han gjorde bedre i at gaa uden om og afskære Besætningen eller kvæ1e den med Giftgas*), da Kamp i By og Skov opløser Afdelingerne, saa at de ikke kommer videre. I Byer er det klogest at gaa frem inde i Husene, idet man slaar Vægge og Skillerum ned, — ude hagler Kuglerne fra alle Sider. Nødes man til at angribe en Bygning udefra, søger man — ligesom ved Angreb paa Byer — imod Hjørner og Smalsider, hvor der ofte findes døde Vinkler. Hvis man ikke kan faa Bugt med Fjenden paa anden Maade, bræn- der man ham inde. Jo før man naar Byens modsatte Udkant, des bedre. De Bydele, som falder i Ens Hænder, ransages straks for skjulte Fjender, og Maskingeværer opstilles til at tage imod Side- og Rygangreb. Større Skove er farlige at trænge ind i, ligesom Brynet er taget, — der kan ligge Baghold og ruge Giftgas. Man trække Vejret og se sig for! Styrken, der skal ind i Skoven, bør allerede udenfor gaa over i den Forma- tion, den skal frem i. Lader det sig ikke gøre, iværksættes Fremrykningen først, naar alle Afdelingerne er retvendte og har Forbindelse. I uvejsomme Skove er det saa godt som umuligt at hjælpe sig uden Kompas; i andre tje- ner Veje og Udkanter til Vejledning51). — Artilleriet kan sjælden hjælpe; derimod gør Minekastere og Regimentsstykker tit udmærket Gavn. Da sluttede Linier brydes og løber vild, sker Fremrykningen i Skytte- linie eller Side om Side i Smaakolonner, med samlede Styrker bag Fløjene og Patrouiller forude og til Siderne bl. a. ad alle Veje fremad og (i mindre Skove) langs Brynet. Blandt flere Fremrykningslinier, foretrækkes Bakke- aase for Dalstrøg, fordi man under Kamp bliver ilde stedt i Lavningerne. En af Kolonnerne er Retningsafdeling . Der gaas langsomt frem med Bajonet paa og under stadig Føling med Naboerne. Ikke et Kny maa høres og ikke et Skud falde uden udtrykkelig Befaling52). For at fastholde Mareheretningen og give alle Tid til at vinde med, standser man ved Tvær- veje og Lysninger. Lysninger og Tværdale vover man sig ikke over, før Patrouillerne har naaet den modsatte Rand eller Bakkeryg. Støder man paa Fjender, tæller man dem ikke: En kort Hurtigskydning, et Hurra og paa med Bajonetten! De slagne maa ikke forfølges hidsigt; For- følgerne falder let i Baghold. I Skove, man kun vil igennem for at komme skjult frem, undgaas brede Veje og Lysninger, Fjendens Flyvere kan overse; Afdelingerne kan opløses i Skyttelinier eller Smaaflokke, men samles atter i Udkanten. Gaar Angriberen udenom Skove eller Byer, maa han vogte sig for Side- ild fra Fremspring og Udkanter. I den lille Krig hører natlige Overfald saa at sige til Dagens Orden. Ogsaa større Styrker tager ofte Natten til Hjælp for at undgaa Ild. *) Jfr. S. 64 f.