Krig
A Og B

40 75 mm Kardæsker rækker indtil 500 m — nogle Kugler falder ikke langt fra Mundingen, — og spreder 1/20 af Skudvidden til hver Side. Virkningen, der dels skyldes Træffere i fuld Flugt, dels Opspring, er lunefuld, snart glimrende, snart tarvelig3). Strengt taget skulde den blive størst, naar Negets Kærnelinie traf Maalet, men Erfaring viser, at det er tilstrækkeligt at rette Skytsets Kærnelinie imod Maalet eller skyde lige henover Jorden. Skytset maa være rørigt og langtrækkende nok. Rørighed' og kraftig Virkning (stor Skudvidde) er modstridende Krav. I Fred fristes man til at overdrive det første; i Ivrig føler man sig allerede trykket ved Tanken om, at Fjenden har kraftigere Skyts, og faar sjælden sit eget kraf- tigt nok: Møjen med at slæbe det i Batteri er glemt, saasnart det er klart til Skud. — Tidligere skelnedes mellem Fe1t sk yts, Fæstnings - og Belejringsskyts, Kystskyts og Skibsskyts. Skellet var dog ikke skarpere end, at mange Kalibre brugtes baade til det ene og det andet. Udstrakt Brug i Marken af stærke Værn, Motortræk, »Kaalorme-« og Jern- baneaffutager gør Skellet endnu mere flydende, saa at man kommer Sand- heden nærmest ved kun at skelne mellem let og tungt Skyts. — Felt- artilleri har overvejende let, Fodartilleri tungt Skyts, Fæs t- ni n g s arti 11er i og K ystart i 11eri har mange lette Stykker, men deres Styrke ligger i de tunge. — Skytset samles i Batterier paa 4 eller færre Stykker, der opstilles med større eller mindre Mellemrum; 1 Stykke med Ammunitionsvogn eller 2 Stykker danner en Deling. Til let Skyts (Feltsk yt s), som skal kunne følge Fodfolk og Rytteri i Marken, maa man nøjes med et Kaliber omkring 75 m/m og til- svarende Haubitser. Det virker kraftigt paa levende Maal og Skyts og kan bryde almindelige Bygninger og Jordværn. I Nærkamp liar Fodfolket Brug for endnu lettere Skyts, »Regimentsstykker«, som kan slæbes frem over oprodet Jord. Af Hensyn til Ammunitionsforsyningen vælges helst Felt- kanonens Kaliber, men mindre Ladning, da det højst skal skyde 1—2 km og Banen maa være krum, forat Ilden kan fortsættes, indtil Fodfolket er Fjenden paa Livet. Vigerørskanoner, hvis Underlag er ankret, skyder med Lethed 10—12, andre højst 3—4 velrettene Skud i Minuttet. Største Skudvidde er r. 10 km; paa 4—5 virker Ilden endnu ødelæggende paa udækkede Maal, som ikke straks unddrager sig. Ammunitionen medføres dels i Kanonforstillin- gerne, dels i Ammunitionsvogne, af hvilke Batteriet, der nødig maa liave under 300 Skud til liver Kanon og ofte bortskyder mange fler paa én Dag, har 2—3 til hver Kanon. Vognene liar lignende Vægt som Skytset. De, der ikke indgaar i Skytsdelingerne, følger »K am pba tteriet« som »V o g n- linie« eller samles i A m m un i t i on s k o 1o n ne r. Større Hærdele har desuden særlige Ammunitionskolonner, saa at de i alt raader over en 1000 Skud til hvert Stykke. Mod Luftskibe og Flyvere haves (7,5—10,5 ems) L uf t m a a 1 s s k y t s, som kan skyde under høj Rejsning og har stor Sideretningsfrihed. I Man-