Krig
A Og B

44 Felt-, Fod- og Fæstningsartilleris Kampmaade stemmer — bortset fra Skyts, der overhovedet ikke flyttes — overens saa vidt, ulige Rørighed og Hjælpemidler tillader. Nedenstaaende Grundsætninger, der nærmest gælder Feltartilleriet, kan derfor overføres paa Fod- og Fæstningsartilleriet med visse Ændringer, som omtales under »Fæstningskrig«. Kystartilleriet om- tales for sig. Atilleriet skyder a abent eller skjult*). Ved aaben Skydning kan man, i alt Fald naar man staar paa Lavetten, se Maalet fra Skytset og give Sideretning uden videre. Ilden kan ledes fra Batteriet**), og alle følger Kampens Gang, saa at man kan støtte Fodfolket (Rytteriet), naar Kampen bølger frem og tilbage, faa Tag i rørige Maal og afpasse Skudhastigheden efter Omstændighedlerne. Paa den anden Side ses Batteriet mer eller mindre, og i Artilleriild er det ilde stedt, selv om det aldrig blotter sig mer end nødvendigt. Ved skjult Skydning ses Maalet ikke fra Skytset, — Sideret- ning maa altsaa gives paa særlig Maade, Ilden ledes fra et særligt Stade***), og visse Bælter af Forlandet afspærres, for at Venner ikke af Vanvare skal komme i Vaade eller hæmme Ilden. — Til Gengæld kan Fjenden enten ikke se Skytset eller kun faa Øje paa det fra Luften, Træer og andre liøje Sta- der, saa at han sjælden kan lægge Ilden tæt over Batterierne, men maa sprede over et større Omraade, hvor han tror, de har Stilling. Man er saaledes kun udsat for tilfældige Tab, skyder tryggere og kan lettere faa Tilførsel eller skifte Stilling. Retning og Ildledelse er kun vanskeligere overfor flyg- tige Maal, men Batterierne sættes ud af Virksomhed, hvis Forbindelsen med Lederen svigter; de har ondt ved at deltage i Nærkamp, da det nærmeste Forland ligger i død Vinkel, og vejrer maaske et Sammenbrud af Fodfol- kets Kamplinie for sent til at undslippe. Knyttet til en ringe Styrke kan Artilleri i skjulte Stillinger ogsaa blive vanskeligt at sikre. Da Skuddene kan røbe Skytset og det ikke kan skyde under lavere Rejsning, end at Skarpene lige stryger hen over Skjulet, maa skjulte Stil- linger vælges saaledes, at Skjulet har tilstrækkelig O ver- højde til at dølge Glimt og Mundingsskyerf) og Skud- *) »Aaben« og »skjult«, der baade bruges om Skydning og Stillinger, gælder i Virke- ligheden Stillingen. Klare Navne fik man ved at skelne mellem aabne (sete) og skjulte Stillinger hildet og uhildet Skydning. Hildet er Skydning imod Maal, der ikke ses fra Skytset. Fra aabne Stillinger kan man baade skyde uhildet og hildet, fra skjulte kun hildet. Halvskjulte kunde man kalde Stillinger, livor Skytset ikke ses, men røbes af Glimt og Støv- eller Røgskyer, naar det skyder. Skydning fra halvskjulte Stil- linger er aaben Skydning; Fjenden (Maalet) ses dog kun fra Skyts, hvis Skjul har ringe Overhøjde. ) Hvis Maalet er skjult, maa den ledes fra et Stade udenfor eller over Batteriet. 9) Helst ikke fjernere, end at Batterichefen baade kan se Skuddene og kommandere Batteriet, i modsat Fald maa ban enten overlade en anden Iagttagelsen eller Batteriet. t) 75 mm’s Glimt og Mundingsskyer ses henholdsvis i 4 og 8 m’s Højde over Mun- dingerne. Mundingsskyerne er kun farlige om Dagen og modvirkes, naar man vander under Mundingerne e. 1.