Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
zu
54
ens ad, da det kunde lette Fjendens Søgen. Baade Batterier og Stadter om-
gives med Pigtraad. Især om Natten kan Røgslør hindre Fjendeniat
stedfæste skydende Batteriers Glimt.
Artilleriet bør skjules for at overraske Fjenden og
undgaa Tab. Stillinger, Fremrykningslinier og Maal skal derfor gran-
skes, Over- og Gennemkørsler tilvejebringes, før Batterierne naar frem, og
Skydning tilredes, uden at Fjenden aner Uraad. Synder herimod
paadrager Artilleriet tunge Tab. Vejen lægges saaledes, at Artilleriet slipper
lettest muligt frem; unødig lange Omveje skal man dog ikke gøre. Tit gaas
springvis fra Afsnit til Afsnit, og Sikringspatrouiller udsendes til alle
Sider. Man maa sikre sig, at Broer o. 1. kan bære, afmærke Vadesteder og
undgaa at hemme Venners Ild eller køre tæt bagom, hvad Fjenden skyder
eller lige har skudt paa. G i fts v ang re Str øg o m g aas ti 1 L uvart;
kun i Nødsfald gaar man igennem (Maske paa!).
Saa længe der ikke er givet Befaling om Artilleriet, er Artilleri-
føreren*) med Følge hos Troppeføreren for at kende Sagernes Stilling
og give ønskede eller ønskelige Raad. Skal alt Artilleriet eller en større Del
i Virksomhed, hører han hjemme ved Batterierne. Naar Artilleriføreren
ikke er hos Troppeføreren, bør han have Telefon til hans Stade**) eller en
Befalingsmand (»Forbindelsesofficer«) med Melderyttere hos ham4). Under
Kampen melder han Troppeføreren om Fjenden o. lign..
Troppeføreren befaler, n a a r Artilleriet skal i Stilling, — maaske
ogsaa hvor meget der skal sættes ind, og hvor meget der skal bruges i mo d
Flyvere, — hvor Stilling skal søges, — hvad Artilleriet særlig skal
skyde paa, eller hvilke Omraader det skal vaage over, — og naar
Ilden skal aabnes. Han stiller Balloner, Flyvere, Lyskastere o. 1.
udover, livad Artilleriet selv har, til Raadighed, lader Kampflyvere rense
Luften, for at Artilleriflyverne kan arbejde i Ro, og sørger for, at Ammu-
nition tilføres. Den første Befaling bliver ofte Rettesnor for hele Kam-
pen, saa at Troppeføreren siden kun — i T i d e — skal befale Stillingsskifte,
Ildens Samling imod visse Afsnit eller Styrker o. 1.. Artilleriføreren
vælger Stillingen eller Stillingerne, gransker Veje og Maal(-omraader), giver
Luftspejdere m. fl. Befaling og sørger for, at Artilleriet er paa rette Sted i
rette Tid og enten straks griber ind eller staar i Lurestilling rede til
at skyde paa første Vink. Kampen giver ham rig Lejlighed til at
handle paa egen Haand, hvis Artilleriet skal udfolde hele sin Kraft:
Forbindelse med (Forbindelsesofficer hos) Troppeføreren fritager hverken
ham eller Battericheferne for at bruge deres Øjne og Omtanke.
Synes den paatænkte Stilling udsat, maa Artilleri-
føreren bede om Skytsdækning, hvis Artilleriet er ene,
) o: Artilleriets ældste Befalingsmand. Paa Marche bør lians Følge højst være 6—7
Ryttere.
**) Da Bud og Signaler lettere knytter Troppe- og Artillerifører end Aftilleriled sam-
men, bør Artilleriet aldrig slaa Telefon til Troppeføreren, hvis Artillerinettet derved blev
mangelfuldt eller — under Angreb — ikke kunde udvides efter Fodfolkets Fremgang.