ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
zu 54 ens ad, da det kunde lette Fjendens Søgen. Baade Batterier og Stadter om- gives med Pigtraad. Især om Natten kan Røgslør hindre Fjendeniat stedfæste skydende Batteriers Glimt. Artilleriet bør skjules for at overraske Fjenden og undgaa Tab. Stillinger, Fremrykningslinier og Maal skal derfor gran- skes, Over- og Gennemkørsler tilvejebringes, før Batterierne naar frem, og Skydning tilredes, uden at Fjenden aner Uraad. Synder herimod paadrager Artilleriet tunge Tab. Vejen lægges saaledes, at Artilleriet slipper lettest muligt frem; unødig lange Omveje skal man dog ikke gøre. Tit gaas springvis fra Afsnit til Afsnit, og Sikringspatrouiller udsendes til alle Sider. Man maa sikre sig, at Broer o. 1. kan bære, afmærke Vadesteder og undgaa at hemme Venners Ild eller køre tæt bagom, hvad Fjenden skyder eller lige har skudt paa. G i fts v ang re Str øg o m g aas ti 1 L uvart; kun i Nødsfald gaar man igennem (Maske paa!). Saa længe der ikke er givet Befaling om Artilleriet, er Artilleri- føreren*) med Følge hos Troppeføreren for at kende Sagernes Stilling og give ønskede eller ønskelige Raad. Skal alt Artilleriet eller en større Del i Virksomhed, hører han hjemme ved Batterierne. Naar Artilleriføreren ikke er hos Troppeføreren, bør han have Telefon til hans Stade**) eller en Befalingsmand (»Forbindelsesofficer«) med Melderyttere hos ham4). Under Kampen melder han Troppeføreren om Fjenden o. lign.. Troppeføreren befaler, n a a r Artilleriet skal i Stilling, — maaske ogsaa hvor meget der skal sættes ind, og hvor meget der skal bruges i mo d Flyvere, — hvor Stilling skal søges, — hvad Artilleriet særlig skal skyde paa, eller hvilke Omraader det skal vaage over, — og naar Ilden skal aabnes. Han stiller Balloner, Flyvere, Lyskastere o. 1. udover, livad Artilleriet selv har, til Raadighed, lader Kampflyvere rense Luften, for at Artilleriflyverne kan arbejde i Ro, og sørger for, at Ammu- nition tilføres. Den første Befaling bliver ofte Rettesnor for hele Kam- pen, saa at Troppeføreren siden kun — i T i d e — skal befale Stillingsskifte, Ildens Samling imod visse Afsnit eller Styrker o. 1.. Artilleriføreren vælger Stillingen eller Stillingerne, gransker Veje og Maal(-omraader), giver Luftspejdere m. fl. Befaling og sørger for, at Artilleriet er paa rette Sted i rette Tid og enten straks griber ind eller staar i Lurestilling rede til at skyde paa første Vink. Kampen giver ham rig Lejlighed til at handle paa egen Haand, hvis Artilleriet skal udfolde hele sin Kraft: Forbindelse med (Forbindelsesofficer hos) Troppeføreren fritager hverken ham eller Battericheferne for at bruge deres Øjne og Omtanke. Synes den paatænkte Stilling udsat, maa Artilleri- føreren bede om Skytsdækning, hvis Artilleriet er ene, ) o: Artilleriets ældste Befalingsmand. Paa Marche bør lians Følge højst være 6—7 Ryttere. **) Da Bud og Signaler lettere knytter Troppe- og Artillerifører end Aftilleriled sam- men, bør Artilleriet aldrig slaa Telefon til Troppeføreren, hvis Artillerinettet derved blev mangelfuldt eller — under Angreb — ikke kunde udvides efter Fodfolkets Fremgang.