Krig
A Og B

56 flyver og melder uafhængig af hinanden, saa at man enten faar Meldingerne stadfæstede eller Vink om, at Sagen bør granskes nøjere. Vejen maa Fly- veren om; det er farligt at binde ham, og han ved bedst, hvorledes han skal styre for at faa Sol og Vind fra rette Side. Derimod bør han have Befa- ling om, hvornaar og hvorledes lian skal melde, og hvor han kan lande. Hellerne ryddes, mærkes og knyttes ved Telefon e. 1. til Artilleriføreren. Venner underrettes om Flugterne. Da Flyverne har meget at se efter og vare sig for paa Jorden, bør de værnes imod Jagere. De lader Fjendens Flyvere være Flyvere, saa længe de kan undgaa Kamp. Hvis de afbrydes, medens de gransker et Maal, maa de begynde for- fra for hverken for at faa for lidt eller for meget med. Deres Meldinger skal naa Artilleriføreren tidsnok til, al hans Befalinger — bl. a. om Flyvernes Sammenspil med Batterierne — iværksættes, før Fjenden griber ind. bør man har et vist Overblik, endsige Føling med Fjenden, lønner det sig ikke at udsende P a tr o u i 11e r. Patrouillerne maa have gode og vil- lige Heste. Finde Vej og Stade eller holde Udkig i én Retning kan 1—2 Ryt- tere (Mand) gøre. At opklare Maal eller iagttage lid og holde stadig Forbin- delse med Batteriet (Afdelingen), kræver stærkere Patrouiller. Foruden nøje fastsat Hverv maa Føreren have Vink om Ven og Fjende, og skal tage Kikkert (Kort eller Skitse, Ur, Meldingsbog med Blyant, Flag eller Telefon (om Natten Blændlygte) og Traadsaks) med. Indblik faas lettest fra Siden, hvilket dog er udelukket overfor lange Linier. Lyder Opgaven ikke udtrykkelig paa at granske det og det Maal, som straks ses, maa Pa- trouilleføreren ikke slaa sig til Taals med det første det bedste, han finder, men se, om der ikke er andre i Nærheden. Melding i Form af Sk its e skal nævne Stedet, Skitsen toges fra, og i faa Streger give et træffende Bil- lede af Maalomraadet; vigtige Afstande og Bredder paaføres. — Udsen- deren husker at se efter Patrouillen, hvis den skal melde ved Tegn eller Signal. Saasnart Artilleriføreren faar Befaling til at gaa i Stilling, sender han sin Næstkommanderende, »Artillerikolonneføreren«, eller sine større Leds Chefer foreløbig Befaling om: — Hvor Stilling eller Ventestilling søges og Vejen dertil, (paa hvilken Side Artilleriet skal trave udenom Fodfolket, og hvem der skal føre <let), — at Artilleriet skal vogte sig for at ses der og der (-fra), har de og de Vanskeligheder at overvinde o. I., — om og hvor Battericheferne*) og Flyverføreren skal møde, om Stiger eller andet skal med, livor Flyverne skal gøre klar, livad Hjælp de skal liave, og hvor- ledes de faar nærmere Befaling, — hvor Ammunitionskolonnerne skal hen, *) Ved større Artilleristyrker Afdelings- eller (og) Regimentscheferne. I det følgende er Artilleriføreren Afdelingschef. Et selvstændigt Batteris Chef overtager Artilleriførerens Pligter ved Siden af sine andre Pligter.