Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
— naar Batterierne skal til ildlinien, og om de uden videre kan hentes
eller Buddet skal til Kolonneføreren,
— om Batterierne skal skyde hvert for sig eller i en vis Rækkefølge,
— naar Ilden skal aabnes (og hvormange Skud de maa skyde),
— Afdelingsstadet, og hvorledes Batterierne skal knyttes dertil (Tele-
fon bruges, naar det lønner sig, altsaa ikke i Stillinger, som snart ventes
rømmede).
Skytsdækningen, der faar tilsvarende Vink eller Befaling, tager
Stilling, samlet eller delt, og udsætter Poster paa lignende Maade som March-
forpostkompagnier, saa at ingen sniger sig ind paa Batterierne og Artilleriet
trygt kan have Tankerne længere ude. 1 Vandløbs og Søers Nabolag har
Skytsdækningen Øje med, hvad der foregaar hinsides, for at hindre Maskin-
geværer i at overfalde Artilleriet. Haves ingen Skytsdækning, sætter Artil-
leriet selv Udkig og Poster. Naar Vinden er Fjenden gunstig, stilles tillige
Udkig efter Gasskyer.
Siden giver Afdelingschefen Befaling eller Vink om Forbindingssted,
Sygestald, Modtræk imod Giftgas o. 1. og Ammunitionstilførsel og opgiver
Ammunitionskolonnen (Vognlinien), Batteriernes Stilling, Veje og Steder,
den skal undgaa eller holde fri, m. m.. Forbindingssledet skal ligge uden-
for det fjendtlige Artilleris Skudlinier og have Ly mod Geværild uden at
spærre Veje eller hindre Troppebevægelser. Vand bør findes i Nærlieden.
Hvorledes Batterierne skal rykke ind, og hvilke Arbejder der skal ud-
føres, maa Battericheferne om, medmindre t. E. Mørke eller Taage vanske-
liggør Indrykningen eller Vejen skal sløres.
Til Indrykning i Mørke tages Kending af Bakkers Flugt og Om-
rids, — set mod Himmelen, — Træer og andre Genstande, hvis Toppe ses
over Nattetaagen. Man kan ogsaa bruge Kompas eller tage (lige) Veje, Gær-
der, Hegn og Grøfter til Ledelinie. I klare Nætter vejleder Stjernerne
og Maanen, hvis man kender sit og Maalets Sted af Kortet. Til Skydnin g
i Mørke rejses Mærker og fastlægges Sigte- og Synslinier (Pløkke med
Lygter) ved Dagens Lys; man tegner ogsaa Skitser med Omridsene, som
skelnes i Mørke, og paaskrevne Oplysninger. I Nødsfald skal man finde
sig tilrette, selv om man ikke kan se en Haand for sig, og undgaa at røbe
sig ved at rekognoscere eller bruge Lygter letsindigt.
Flyverobservatører og Balloner maa ikke udsættes mer og længer end
strengt nødvendigt for Ild eller Flyverangreb og sendes derfor først til Vejrs,
naar Samvirket er tilrettelagt og Afdelingen (Batteriet) klar til at aabne
Ilden.
Batterichefen vælger Stade og Stilling til Skyts, Bagvogne og
Forstillinger indenfor sit Omraade, gransker Maal og Observationskaar nær-
mere og overtyder sig om, at alle Kanoner kan skyde uhindret. Fløjene
eller hver Kanons Standplads mærkes, hvis det kan ske, uden at
Fjenden (Flyvere) ser det; kunde Spændene røbe Batteriet, mær-
kes tillige Linien, Hestene ikke maa overskride*). Han sætter Udkig, ord-
*) Med op- eller afsiddede Ryttere.