Krig
A Og B

60 T ungt Artilleri rykker i Stilling paa lignende Maade, men Ammu- nition og Bygningsemner tager saa lang Tid at hidføre, at de maa først frem. I Stillingskrig udarbejdes Artillerikort paa Grundlag af Rekognoscering, Meldinger, Fotografier, hemmelige Meddelelser fra Indbyg- gere m. m.. De mangfoldiggøres og føres til Dag. Ved Afløsning overgaar Kort og Sk ydebøger eller Hefter med fyldige Oplysninger til Efter- manden. Forstillingerne og Vogn e, som ikke føres til Ildlinien, skju- les nødig over 100 m, tit dog flere km borte (Springild, Gasgranater), uden- for Fjendens Skudlinier. Vand i Nærheden er ønskeligt. Mod Geværild giver Bakker, Fjenden er inde paa, ofte bedst Ly lige bag Skytset. Opstilling paa aaben Mark undgaas. Under Træer, i Haver og Grusgrave, bag Gaarde og lign, trænges Køretøjerne sammen, som Skjulet kræver; andet Steds bruges Linie med store Mellemrum eller Kolonne. Køretøjerne slørøs mod Flyvere; helst gøres tillige Rekylgeværer klare. Hestene vendes mod Fjen- den for ikke at bryde ud eller spændes fra og skjules. Forstillingsunderofficeren lader sidde af, sørger for Ma- skering, Udkig og Vagter til alle Sider, og holder, stundum ved Mellem- mænd, Øje med Batteriet for at opfatte Befalinger eller Tegn. Har Forstil- lingerne lidt Tab, bringer han alt paa Fode. Kanonerne faar i Nødsfald Heste fra Vognene, især tomme Vogne, som skal efter Ammunition og kan trækkes af to Heste. Ligeledes holdes Kanonforstillingerne fortrinsvis fyldte med Ammunition. Forstillingsunderofficeren sender efter Befaling Ammu- nition og Mandskab saa hurtigt og farefrit som muligt til Ildlinien. Angri- bes Stillingen uventet i Side eller Ryg, varer han Batteriet og frigør Skud- linierne. Efter Aftale med Vognliniens eller Ammunitionskolonnens Kører danner lian Over- og Gennemkørsler for at lette Batteriets Forsyning. Han melder Batteriet sin nye Stilling, livis Ild eller Giftgas tvinger ham til at flytte. Hestene vandes og fodres, f ør de lider Nød. Vil man ikke til sidst flaa Huden af med Sadlerne, maa Heste, som har haft Tøjet paa i Dage, ogsaa afseles, afsadles og røgtes, saasnart Kampforholdene tillader. Vognlinier og Ammunitionskolonner opstilles paa lig- nende Maade som Forstillingerne — stundmil endog sammen med dem. En Afdelings Vognlinie skal ikke staa samlet, men Føreren svarer for hele Kolonilens heldige Opstilling, Sikkerhed og Samkvem med Batterierne. Naar Vognlinien er paa Plads, sender Føreren Batterichefen (Afdelingschefen) Melding og faar Oplysning om Kampforholdene m. m.. Han gransker tillige Omegnen og sørger for Over- og Gennemkørsler. Afdelingens Vognlinie- fører giver Afdelingslægen og Dyrlægen Hjælp til at oprette Forbindingssted, søger Forbindelse med Ammunitionskolonner, han skal have Ammunition fra, og oplyser sine undergivne om Vejen dertil. Vognlinieførerne sender Batterierne, hvad de kræver af Ammunition, Mand- skab og Heste m. m. — hvert faar af sit, medmindre Afdelingschefen eller højere foresatte udtrykkelig befaler andet, — og skal gøre deres yderste for