Krig
A Og B

»Skyd langsomt!« er derfor ikke altid et ilde Raad, og især ikke, naar et kuet Maal skal holdes nede. Haves frit Valg, tages de fjendtlige Afdelinger til Maal, som synes farligst i Øjeblikket, selv om det ikke just er dem, der tilføjer Artilleriet størst Skade. Stabe, Udkig, Maalerstader og Signalmænd er ofte lønnende Maal. Tvekamp med usynligt Artilleri undgaas. En Hovedvanskelighed bliver at se Skuddene: Fjenden fjæler sig, og Observatører, som ses, er dødsens. At faa Melding, naar Telefonen svigter, kræver ogsaa Opfindsomhed. Udveje er t. E. Tegn med Vinduer, som aab- nes og lukkes eller oplyses og blændes, og Signaler med Fabriksfløjter. Fjærne Observatører maa have Varsko (»Skud!« — »Spring opad (nedad).« — »Skuddet falder til højre!« osv.) og kan stundum kun observere, naar Skuddene falder paa Klokkeslet. Skydning med Flyver- og Ballonobserva- tion maa rettes efter Observatøren o: Solens Stand og Vejrliget; der skydes ikke Skud for Skud, men Salver eller Skudrækker; i Stillingskrig fotogra- feres Maal og Nedslag ikke sjælden. Kun Sammenspil af alle Hjælpemidler bringer Artilleriets fulde Kraft for Dagen. Under lang Skydning afløses Observatørerne med passende Mellemrum. Ilden aabnes først, naar Skydningen kan gaa støt, og samles mod en- kelte Maal, mens andre sysselsættes, og saa vidt muligt ingen lades i Fred. Flere Batterier sættes dog kun imod ét fjendtligt, hvis de tager det fra flere Sider eller det ene skyder i flade, det andet i krumme Baner, — ligeud skyder hvert for sig hurtigt nok, og Batterier, der har Tag i Fjenden, kan faa Ammunition af andre. Det er vigtigt at fastslaa Maalenes Fløje og Dybde og vogte sig for at spilde Skud paa tomme Værn og Skinmaal. Maal- skifte undgaas, men Særopgaver maa ikke friste ledige Batterier til at lægge Hænderne i Skødet, naar andre Maal lover glimrende Virkning. Batterier, som har daarlig Udsigt eller (og) skal hjælpe Fodfolk, sender Iagttagere frem for at faa at vide, hvad de skal skyde paa, og hvorlænge Ilden kan fortsættes. Naar Modstanderne er hinanden paa Livet, lægger Artilleriet Ilden frem for at undgaa Vaadeskud og spærre' Fjendens Reserver Vejen (»Spærreild«). Afdelings- og højere Chefer fordeler Maalene og vaager over, at Batterierne løser deres Hverv; de lader nye Maal tage for og svarer for Afdelingens Sikkerhed og Samvirke med andre Tropper og Ammuni- tionstilførslen. Ved Angreb gælder det særlig at faa Rede paa, hvor An- grebsfodfolket er, naar, hvorledes og mod hvad det gaar, — v ed F or s v a r at vide, hvilke Linier der skal hævdes, og livor Fjenden særlig skal standses. Battericheferne leder Ilden og standser den paa egen Haand, naar den ønskede Virkning skønnes naaet, Fjenden unddrager sig eller Ilden bringer Venner i Fare. De holder vaagent Øje med Maalene og fortsætter, saa snart de atter giver Livstegn fra sig eller Skudlinierne bliver fri. I over- hængende Fare skifter Batterierne Maal uden Afdelingens Befaling. Paa flad Mark kan Artilleri skyde lien over Venner, som er 300 m fra Skytset; lignende Afstand bør være mellem Maalet og Ens forreste Linie,