Krig
A Og B

81 imod Hærværk. Kan Hæren ikke afse Vagt, bliver Skyttelag og frivillige, der ikke skal ind, selvskrevne til Vagthold. Paa passende Steder samles Arbejderkolonner (med Automobiler og kørende Værksteder), Redskaber, Jærnbane-, Bro-, Telefon - og Telegrafmate- rie1. Foruden den vigtige Opgave at standse fjendtlige Flyvere har Luft- flaaden at opklare, hvad Fjenden gør. Kan den tillige overfalde og skræmme ham, ødelægge vigtige Jærnveje, Broer el. lign., gør den tvefold Gavn; sikker Regning paa, at det lykkes, skal man dog ikke gøre. Det er fristende at sende den langt ind øver Fjendens Grænser, men da Fjendens Samlingssteder som oftest kan forudses og egen Hærs er planlagte, nøjes man maaske med at lade den oplyse, om Fjenden har overskredet visse Linier, med hvor store Styrker og i hvad Retning — og løse nærliggende Opgaver. Grænse - og Strandvagter rykker ud. I Førstningen staar de lige under Hærens øverste Fører, siden under Troppeføreren, paa hvis Om- raade de virker. Grænsevagterne, der holder Føling med Fjenden for at løse deres Hverv og ved Lejlighed angriber4), kan nødsages til at ødelægge Jærnveje, Broer og Telegrafer i eget Land, men gør det kun paa udtrykkelig Befaling i større Maalestok5). Hvad enten Ødelæggelser skyldes Ven eller Fjende, melder Vagterne strax Tid, Sted og Omfang, for at foresatte ikke skal regne med det ødelagte og kan bøde Skaden. Vidtgaaende Strejftog i Fjendeland overlades særlige Styrker. Om de lønner sig, er et Sporgs- maal). Hærens Inddeling (Hærsæt) skal være fastslaaet i et og alt. Af- delingerne maa liave Overslag liggende over Styrken, der kan møde, og have randet over liver enkelt Mand, fra den højeste til den laveste, saa at enhver strax kommer hen, irvor han skal. Mobiliseringsbefa- lingerne maa ligge skrevne, saa at alt glider, naar nogle Tal og Navne tilføjes. Paa lignende Maade maa højere Myndigheder have Befalings- udk a st liggende, som sætter de rette Mænd paa de rette Steder, fastslaar, naar og hvor nye Kommandoer (Stabe) skal i Virksomhed'), og ordner, hvad ordnes kan een Gang for alle uden at være det i Fredstid8). Jo bedre Hæren uddannes og styres i Fred, des kortere bliver Befalingerne; at gøre dem til Haandbøger i Troppeføring og Tjenstgang nytter ikke. De værnepligtige maa have Mødebefaling hos sig i Fredstid, og der maa tages Hensyn til, at Jærnbane-, Post- og Telegrafmænd, Folk ved Søtransportvæsenet, Politiet og Hærens Værksteder ikke kan møde strax, men skal røgte deres daglige Dont, til Tjenesten er lagt om. Hærens Foder- heste maa ligesom udskrevne Heste og Vogne møde, hvor de skal, uden særlig Befaling. Da Fabrikker, som tilvirker eller kan sættes til attilvirke Krigsfornødenheder, skal gaa for Fuldkraft Nat og Dag, og Virksomheder, Samfundet ikke kan undvære,, støttes, faar ogsaa nogle af deres Ledere og Arbejdere Udsættelse, ind- Rolf Kali: Krig. 6