Krig
A Og B

Man være aldrig Bogstavtræl, men bruge Skemaet skønsomt, o: ofte slet ikke18). Hverken de Oversigter over Sagernes Stilling eller andre Oplysninger om Ven og Fjende, Befalingerne giver, maa tages for andet og mer, end de er: Midler til at fremme Ens Sag. Mange formes og farves, saa at Ophavet burde rødme. Det er vigtigere, ingen kommer til at bie paa Beta- ling, end at skrive fuldendte Befalinger, som kommer bag- efter. Man skal heller ikke ulejlige alle med Ting, som kun vedkommer enkelte19). Altsaa strax det nødtørftige til dem, der trænger mest eller er nærmest; siden hvad der mangler! Om man vil, samler og udgiver man det hele paa ny for at forebygge Misforstaaelser og Overgreb og gøre Spørgen overflødig. Dagsbefalinger er for brogede til at sættes i Skema, men ling, som gaar igen, tages i fast Følge. Under og efter Kamp faar Levemaade, Lægetjeneste, Ammunitionstilførsel, Meldingers Indsendelse o. 1. særlig A ig- tighed og maa ordnes ved en Række Befalinger, der siden som sagt kan samles20). Højere Myndigheder udgiver Dagsbefaling saaledes, at deres undergivne endnu har Tiden for sig, o: senest ved Middagstid. Da Operationsbefalingen delvis skal bygge paa Meldinger og Oplysninger, som kommer i Dagens Løb, er det ofte umuligt eller uheldigt at udgive den sammen med Dagsbefalingen. Hvor længe den kan vente, afhænger af, hvor hurtigt Befalingerne naar ud21). Marchebefalinger skal senest de højere Førere i Hænde, naar Afde- lingerne samles til Opbrud. Opbrudstid, Marchemaal o. lign, kan telegra- feres (telefoneres) i Forvejen. — B ef a1 i n g b ør i k k e udg i ve s, lige- som højere Myndigheders Befaling eller vigtige Mel- dinger kan ventes. Afdelingerne maa vide, hvad de skal gøre, hvis Befaling lader vente paa sig, og kan, for at Mandskabet ikke skal vaage langt ud paa Natten, t. E. have staaende Befaling til at være rede til Opbrud ved Daggry og tidlig paa Morgenen sende en Befalingsmodtager til nærmeste foresatte. For Sikker- heds Skyld har Cheferne stedkendte Bud (Alarmordonnanser) hos sig, som strax kan bringe Befaling ud, hvis ingen Tid er at spilde. Tidligere mødte Befalingsmodtagere fra Afdelingerne ved de højere Stabe og skrev Befaling efter Diktat, en omstændelig Fremgangsmaade, som ikke sjælden blev Kilde til Fejl. Nu gør trykte Befalinger Diktat overflødigt, og Telegraf og Telefon, Motorcykler, Automobiler o. lign, kan bringe Beta- ling ud i flyvende Fart. Skal der alligevel hentes Befaling, møder en Befa- lingsmand (ikke Adjutanten, ham kan Chefen daarlig undvære) i god lid (ved større Stabe helst en Timestid før Befalingsudgivelsen). Han skal kunne gøre Rede paa dens Vegne, han møder for, og overtyder si g, f ør li a n drager bort, om, at han har faaet, hvad han skal, og skr e- vet eller læst rigtig, — gode foresatte har altid venligt Svar paa for- nuftige Spørgsmaal; overfor Folk, der spørger for at skyde Ansvar og Ar-