Krig
A Og B

96 skrives som paa Kortet. Til almindelige Navne (Nygaard, Gammelgaard, Bavnehøj osv.) og Bakketal føjes nærmere Oplysning. Retninger opgives efter Verdenhjørnerne28), Til Klokkeslet føjes »Form.« o: Formiddag, som regnes fra Midnat til Kl. 12 Middag, eller »Eftm.«. »Mi dnat« og »M id- dag« skrives helt ud; til »Midnat« føjes Dagene (t. E. 27/28). Det er ofte vanskeligere at faa Melding vel hjem end at opklare. Man skal ikke give Overbringeren vidtløftige Paalæg om, hvad han skal gøre, livis det eller det hænder osv., — men vælge en fornuftig Mand og lade ham raade. Vigtige Meldinger sendes med Befalingsmænd. Er der Fare for at falde i Fjendens Hænder, maa Melding af Sted ad f1ere Veje eller et Par Mand følges ad28). Overbringeren skal vide, hvem han kommer fra; hvem han skalti 1, og hvor han sk alsøgeham; hvorrask Vejen skal tilbagelægges eller, naar Meldingen senest skal naa frem; om den skal forevises undervejs, — i saa Fald lukkes Omslaget ikke, o m og i Jafald, hvor han skal melde sig tilbage. Man gør ogsaa vel i at oplyse ham om skriftlige Meldingers Indhold. Han skal spørge sig for, hvis han er i Tvivl, — tilfældig udtagne Sendebud ved tit ikke, hvem det er, der sender dem. Mundtlige Meldinger gentages paa Stedet og huskes; Navne og Klokkeslet kan opskrives. Overbringeren maa ikke tage af Sted, før han er klar over Vejen. 1 Snefog (Regn) og Mørke maa han kunne den, helt eller stykkevis, udenad. F od b ud er langsomme, men kan snige sig frem og skjule sig; R yt- tere er hurtige og undslipper fuldt saa let som Cyklister, der ved mange Lejligheder er dem jævnbyrdige og kan skaane Rytterhestene for Landevejsslid med at hente og bringe Befalinger og Meldinger. Alt i alt er Ryttere de sikreste Ilbud i Marken og maa haves rede, hvor der er Fare for, at andr'e Hjælpemidler svigter. Man lade aldrig en Hest ride svedt for at bringe en Melding, som ikke haster, hurtig frem og tilkendegiver det ved at sætte »X« paa Brevomslaget. Overbringeren rider da skiftevis Skridt og Trav: 1 km i 7—8 Min. Staar der »X X« o: »haster«, rider han i jævn Trav (paa Langridt Galop og Skridt imellem): 1 km. i 5—6 Min., og staar der »X X X«, rider han alt, hvad Remmer og Tøj kan holde, uden at Hesten styrter, før han naar Maalet eller kan faa en ny30). Kun i Troppers Nærhed sagtner lian Farten for ikke at vække Uro*). I Magsvejr kører Cyklister 15 km eller mer i Timen, 100 i Døgnet, og de glider lydløst gennem Mørke. Motorcykler og Automobiler er to, tre Gange saa skrappe, men høres i Frastand og skal efterses grundlig mindst én Gang om Ugen, og det tager let en Dag. Desuden gør ondt Vejr lerede og sandede Veje bundløse, saa at Motorcyklister og Automobiler maa om ad Hovedvejene. Om Fjenden tillader det, er et Spørgsmaal. Overbringeren liilser ikke undervejs, hvis Buddet haster, maa hverken *) En lang Vej tilbagelægger selv en Rytter, som rider alt, hvad lian kan, næppe hurtigere end svarende til X X.