Krig
A Og B

112 ten e. 1. tyder paa, at der er noget paa Færde. Det er heller ikke vanskeligt at skønne en Styrke af Kolonnelængden eller Tiden, den er om at gaa forbi, og kende Vaabenarter i Frastand paa Omrids og Støvskyer: EF odfolkskolon- ner er lave, og Støvet hænger lavt og tæt over dem, Rytter- og endnu mer Artilleri- og Vognkolonner er takkede og ophvirvler høje Støvskyer, men der kan skrives Bøger om, hvorledes man skal finde Spor og tyde, hvad man hører eller ser43), og selv de dygtigste tager fejl, hvis de glemmer, at det samme ikke altid er det samme, — hen paa Natten, melder t. E. højtblussende Lejrbaal snart, at Fjenden allerede er borte, men har efter- ladt Folk til at holde Ilden vedlige, snart at han lige har slaaet Lejr eller faaet Forstærkning. En flink Patrouille ser alt, hører a1t og me1der kvikt, dens Meldinger opsnappes ikke og er Guld værd; selv ses den aldrig: Fjenden ved jo, hvad Patrouiller vil, og jager dem, saa snart han opda- ger dem. Smaa Patrouiller sniger sig lettere frem end store, men mindre end en Fører, en Stedmand for ham og end- nu en Mand foruden Melderyttere kan en Patrouille ikke godt v ære. Naar den skal langt og melde gentagne Gange, løber det op til over en halv Snes Heste44). Det maa være gode Heste: snare, ly- dige og villige Heste og gode Ædere, som ikke hænger over Foderet, naar der en Gang imellem bliver Stunder til at fodre. Vrinskere er farlige, Heste, der aldrig vil staa stille, utaalelige. I visse Egne duer Folk og Heste med Vandskræk ikke. — Langtgaaende Patrouiller bør være stærke, Napoleon gjorde dem undertiden paa 50—80 Heste45). Langtgaaende Patrouiller maa have Kort og Kikkert, Ur, Blyant, Mel- dingskort og Kompas, nogle kg Havre, lidt Mad, Penge og Reservesko (om Vinteren Brodder og Brodderedskab) med. En Signallygte, en skarp Fod- folksspade og en Traadsaks, ja endog et Rekylgevær er ogsaa nyttige. Store Patrouiller faar Telefon, om ikke for andet saa for at snedløbe Fjenden vedi at skyde sig ind paa lians Linier46). Sprængmidler er overflødige: Opklarings- patrouiller har hverken Tid eller Kræfter til at ødelægge Broer og Jærnveje; de kan højst skære nogle Telegraf- og Telefontraade over. Hestene skal være velskoede, og Udrustningen maa hverken rasle eller blinke. Føre- ren syner selv hver Mand og Hest og maa intet skriftligt havehos sig, som kunde glæde Fjenden. Det er bedst, at Føreren, som vil have Oplysning, selv vejleder Pa- trouilleføreren47). Alle Patrouiller skal ikke vide lige meget, men faar mer eller mindre af følgende48): Hvad man ved om Fjenden (bl. a. Hærsæt, Uniformer m. m.; hvor han staar, eller hvorfra lian ventes; hvilke Vaabenarter han raader over osv.). Egnen, som Patrouilleføreren maa kende i store Træk. Vigtige Steder vises ham paa Kortet.