Krig
A Og B

136 en Sidevej, saa at Kolonnen er mellem det og Fjenden, eller følger En i Hælene. I skovrigt og tilbygget Land dannes S i dl e d æ k n i n g e r af Fodfolk (med nogle Ryttere og Cyklister), i aabent af alle Vaaben, som kan komme frem. Deres Train bliver i Hovedstyrkens. Kan Fjenden ventes hvorsomhelst, gaar Sidedækningen, der helst føl- ger banet Vej, jævnsides Avantgarden og maa vide, hvor og hvor- ledes den skal støde til Hovedstyrken. I paakommende Tilfælde tager den Stilling, medens Hovedstyrken bliver i Marche, og gaar videre til nye Stil- linger eller følger som Arrièregarde, saa snart Hovedstyrken er udenfor Skudvidde02). Ofte er ogsaa en Sidedækning i Højde med Ho- vedstyrken nødvendig. Naar Fjenden kun har een Vej eller skal over en Bro o. I., er det bedst at sende Sidedækninger f oru d til Stillinger, som spærrer ham Vejen03). De maa vide, hvor længe de skal blive der, og hvad de saa skal gøre. Skønt Troppeføreren kan regne sig til Tiden ved at sammenholde Hovedkolonnens Opbrudstid og Længde med Vejen og Stillingerne paa Kortet, maa ha n vogte sig for at lade Sidedækningerne gaa efter Uret alene. Sidedækninger skal stole paa sig selv: Hjælp kan de sjælden vente, — maa nødig skilles fra Hovedstyrken af farlige Hindringer og aldrig fjær- nes sa a lan gt, at Fjenden uden videre kiler sig ind imellem dem og Ho- vedstyrken; men de skal være langt nok ude til at hindre Ildoverfald. Frastanden afhænger altsaa dels af, om Fjenden raader over Artilleri, dels af, hvor han kan faa Skud paa Hovedkolonnen. Sidedækninger sikrer sig baade fremad og bagud, har Patrouiller hin- sides Skjul, som skiller dem fra Fjenden, og skal stadig have Samkvem med Hovedkolonnen. Skønt de aldrig bør søge Kamp, løser de stundum deres Opgave bedst ved at gaa glubsk paa84). Kolonner, som gaar jævnside s, sikrer sig indad med Smaa- patrouiller. Før sler faar særlig stærke Sikringsdele, da Fjenden ikke maa naa dem, værgeløse som de er. Mindst Halvdelen af Fodfolket, saa godt som alt Rytteriet og alt Artilleriet overtager Sikringen, idet For-, Bag- eller Side- dækningen gøres stærkest efter, hvor Faren er størst. Samlede Styrker haves forrest, bagest og enkelte Steder inde i Kolonnen, hvis Fører har nogle Ryt- tere til at holde den sammen og køre den i stramme Tøjler85). Paa vanskelige Steder holdes forreste Led igen eller standses, indtil alle er ovre. Hulveje og Snevringer vover man sig først ind i, naar Udgang- en er i Ens Hænder. Er Vejen for smal til, at man kan komme udenom Køretøjerne, drages Sikringsdelene inde i Kolonnen ud før Gennemmarchen for at bruges som Sidedækning udenom Snevringen. Langhvil holdes kun undtagsvis og aldrig paa Steder, der ikke egner sig til Forsvar.