Krig
A Og B

83 slutte lidt op de foregaaende Dage, kunde man tilmed have skaanet Kræf- terne sidste Dag. Hvis de første Afdelinger daglig bryder op Kl. 6 Form, og Marchen gaar flydende (4 Kilometer i Timen), kun afbrudt af en Times Langhvil undervejs, naar de bageste tidligst deres nye Natteleje i sammen- trængte Kvarterer henad Aften. I Kvarterer langs Vejen kommer alle derimod til Ro midt paa Dagen. Mens man altsaa i første Fald ikke kan gaa synderlig længere uden at gøre Nat til Dag, har man i sidste endnu Dag for sig, hvis man vil videre. Indkvartering langs Vejen, som gør det lettere at faa Føde paa Stedet, aabner altsaa tillige Mulighed for Marcher af en Længde, Folk, der kun kender den første F remgangsmaade, slet ikke drømmer om, — det var én af Hemmelighederne ved Napoleons glimrende Marcher. Fordi man holder sig ved Vejen, skal man ikke give Afkald paa at samle flere Afdelinger, hvor der er godt at være. Der maa kun ikke lægges større Styrker hvert Sted end, at deres Længde i Marchkolonne svarer til Afstan- den fra det nærmeste Omraade bagude“1). I Fjendens Nærhed er udstrakte Kvarterer lige saa farlige som sorgløs Marche70). Efterhaandensom mannærmer sig fjen- den, træder Hensynet til Sikkerhed og Kamprede der- f o r i F o r g r u n d e n for til sidst at blive eneraadende. Marcherne udføres ofte om Natten eller, naar Vejret er Fjendens Flyvere ugunstigt. Der mar- cheres tæt opsluttet, og efter Marchen maa hele Styrken kunne naa et fælles Samlingssted i Tide — et Armékorps t.E.senesti Løbet af 24 Timer ). Smaastyrker, som hurtig er rede til Kamp, har i det hele ikke anden Ulempe heraf end, at de maa se sig bedre for og rykke springvis frem for at undgaa uventede Tab, der, selv om de ikke er overvældende, altid svækker Tilliden til Førerne. Store Styrker, hvis vidtstrakte Kvarter er vanskelige at vogte, og hvis sidste Mand er milevidt fra forreste, maa derimod efterhaanden træn- ges snævert sammen. Ellers udsættes de for Overfald og for,at de bage- ste Afdelinger allerede har en Dagsmarche bag sig 1 det Øjeblik, de ska Ilden (se Tegn. 1. Tilfælde)78). , cr 1 Marcherne bliver herved ulige lange, men til Gengæld møder Styrken friskere paa Kamppladsen og Flankemarcher i Fjendens Nærhed undgaas, hvis man breder sig samtidig med, at der sluttes op. . .. ... Ogsaa store Styrker maa springvis fra Afsnit ti snit naar de kan støde paa jævnbyrdige Modstandere eller har Fjenden i te- lene. Afsnittene dannes oftest af Højdedrag, Vandløb eller andre Hindringer, der skal naas til eller ikke maa overskrides før et vist Klokkeslet. n c C Fremrykning standses hele Styrken nødig paa denne Side;en Del skydes frem for at faa fast Fod hinsides Hindringen, saa at man ikke skal tilkæmpe sig Overgang,naai hen fortsættes. Ligeledes maa man huske, at Baner kan »delægges og andre 6*