Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

Kjøbenhavn, den 19. Januar 1866. Kjære Broder! I Besiddelse af Dit Brev af Gaars Dato tjener: Naar jeg ikke nærmere ud- viklede mine Anskuelser i mit Brev af 17., var det, fordi jeg først ønskede at vide, om Du i det hele taget var stenil for at gaa ind paa en saadan Entreprise, nu, da jeg kjender Din Mening, skal jeg udvikle mig. Fader erholdt i Gaar sin Reg- ning til Telegrafen betalt, og han har nu uden for Øjeblikket at have den mindste Anvendelse for samme liggende 3000 Rdr., som med Lethed kan forøges til 4000. Min Plan er baseret paa, at lian vilde lade os faa 2500—3000, naar Du dernæst kunde skalle 1000, og jeg forhaabentlig 800—1000 ved det Sulirske Legat, saa mener jeg, at en Forretning vilde kunne etableres. Fader vilde vel næppe linde en bedre Anvendelse for sine Penge end ved dem at faa 2 af sine Sønners Frem- tid sikret, medens hans Forretning engang i Tiden vilde forsørge en 3die (Ludvig). — Hans Tanke for Øjeblikket, at Ludvig og jeg skulde overtage Forretningen lier, forekommer mig meget mindre betryggende, thi under Ludvigs praktiske Be- styrelse (jeg er jo ikke saaledes Fagmand, at jeg tillidsfuld kan optræde lige overfor enhver) turde det vel være tvivlsomt, om den vedblivende kunde ernære to, — og endelig var der jo saa slet ikke gjort noget for Dig. Dertil kommer ogsaa, at jeg med mit hele Liv og Sjæl føler mig oplagt til Handelsforretninger, hvortil jeg ogsaa tror at have en Del Kundskaber, medens jeg ikke føler nogen Tilbøjelig- hed til Faders Fag, og hvad der er den vigtigste Betingelse savner Kendskab, som dog først og fornemmeligst maa være til Stede, naar jeg ikke vil, at Forretningen lidt eller lidt skal synke ned til at blive Mage til dem, hvoraf her er over 50, og som ikke kan skaffe tørt Brød i Huset. Hertil kan svares, at jeg blot skal passe den Del af Forretningen, jeg nu allerede gør, og Ludvig skal besørge Faders Del; men hertil maa jeg svare, at jeg paa ingen Maade har den Tillid til Ludvig, at jeg uden Betænkning skulde faa den vigtigste Del af Forretningen lagt i hans Hænder, vel tror jeg ikke, at han mangler Dygtighed, men han mangler Energi, — saalænge han ved, al jeg arbejder af al Kraft, vil han ikke tro, det er nød- vendigt ogsaa for ham; kun det, at han ved, at han kun har sig selv at stole paa, vil være en Spore for ham til at være flink. Naar saa endvidere den Handel, der lor Øjeblikket er her ved Forretningen, gaar over til os, og han kun saaledes alene har sit Fag at passe, maatte han jo være en fuldstændig Copi af Christian, naar han ikke kunde subsistere. Det er dertil heller ikke min Mening, at han skulde have Forretningen førend om 5 å 6 Aar, naar Fader trækker sig tilbage, men at jeg skulde vente saa længe, synes jeg dog ikke var ret. Jeg tror nu at have bevist, at det vilde være mest betryggende for os alle, om Ludvig til sin Tid alene laar Forretningen, og om en ny Bane for Rentabilitet, jeg nu skal udtale mig om, maatte blive aabnet for os. Først og fremmest de Artikler, hvoraf en saadan Forretning skulde bestaa, ere fuldstændig courante, Forbruget af dem 17 3