Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

saa tre »Wanderjahre« til de store tyske, engelske og franske Industricentrer, hvor Fabriks- og Forretningslivet pulserer i rastløst, jagende Tempo. I Slutningen af 1897 vendte Chr. S. Dahl tilbage som en fuldt moderne, sprogkyndig og faglig uddannet Forretningsmand og gik atter ind i Firmaet, hvor han et Par Aar efter blev udnævnt til Prokurist. Det siger sig selv, at en gammel, solid og højt anerkendt Forretning, der faar Tilgang af to saa fortrinlig uddannede, ved Fødsel og Tradition saa spe- cielt udrustede nye Kræfter, maa føle denne Fornyelse som en Renaissance, og de gamle Chefer havde da den store Glæde at kunne se Forretningen gaa en stor og lys Fremtid imøde under Ledelse af de nye Brødrene Dahl, der den første Dag i det nye Aarhundrede, 1. Januar 1901 optoges som Kom- pagnoner i Firmaet, medens Seniorcheferne nu med god Samvittighed kunde trække sig delvis tilbage til et velfortjent Otium og dyrke deres Interesser for deres Landejendomme og rekreere sig ved saadanne Udenlandsrejser, som deres Ungdoms Kaar ikke havde tilladt. Først fem Aar senere opgav de dog helt Deltagelsen i Firmaet. Wm. Dahl beklædte til sin Død Tillidshvervet som Medlem af Sø- og Handelsretten og udnævntes til Ridder af Dannebrog. En tredje Broder, Axel Dahl, var i Begyndelsen af Aaret 1900 traadt ind i Firmaet efterat være vendt hjem fra et syvaarigt Ophold i Udlandet. Han havde den financielle Ledelse under sig og bragte Kassevæsenet og Bogholderiet i møn- sterværdig Orden, men trak sig efter 8 Aars Virksomhed allerede i 190(3 tilbage til Privatlivet og købte kort efter den smukke Landejendom Gammel Holtegaard. Man maa sikkert indrømme, at da de to unge Chefer paa Tærsklen af det nye Aarhundrede indtraadte i det gamle højtansete Firma, var det under saa gunstige Auspicier — saavel ydre som indre — som vel kan tænkes; de var ikke blot hver for sig »the right man in the right place«, men de begyndte ogsaa deres Virksomhed »at the right time«; thi just ved Aarhundredskiftet fuldbyrdes i Hovedstaden det økonomiske og industrielle Opsving, der gjorde København til en virkelig Storstad, og herved udvidedes og mangedobledes ogsaa Udviklingsmulighederne for et Firma, hvis Virkefelt var saa intimt knyttet til alle de materielle Fornødenheder, hvorpaa det moderne Samfunds- legeme bygger sin Eksistens. Vi behøver blot at minde om de nye Krav til Lys, Luft, Renlighed og Opvarmning, foruden alle de offentlige og private sanitære og hygiejniske Anlæg og Foranstaltninger, der betinges af et kompli- 38