Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Dit Ønske kaldte mig paany til Sang,
Hvert Aar jeg bragte Dig min Harpes Klang;
Jeg følte ved dit Bifald Frygten vige,
Og Mod og Lyst til Digtning kraftigt stige.
1818.
Hver Maaned i det kredsbevæg’de Aar
Strøer sin Velgjerning over Jorderige ;
Derfor og hver sin Priis og Ære faaer,
Iblandt de vidtomspredte Dødelige.
Hiin synger Maiens lysegrønne Blad :
Den elsker mest den venlige Skjærsommer :
En anden priser Solens varme Bad,
Som hid til Nord med Høstens Frugter kommer.
Hiin glædes ved Septembers klare Luft:
Den smerteglad Løvfaldet øverst sætter:
Hiin skuer fjernt mod Rankens modne Frugt:
Den ærer Vintrens dybe Stjernenætter.
Jeg priser, fro ved Aarets Vexelspil,
Dem alle i mit Hjertes glade Toner ;
Dog den, der bringer Vaarens første Smiil,
Hos mig høit over alle andre throner.
Den bringer os det første Sommerbud,
Og Elskov vaagner over al Naturen;
Den vier os det første Blomsterskud,
Mens Kornet svulmer lovende i Furen.
Jeg priser Vaarens lille Blomst, den blaa,
Som sig beskedent skjuler i det Grønne,
Letsindighed den ikke finde maa ;
Men herlig Duft den Søgende vil lønne.