Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

93 KAMP, SEIER, FRED. 1848. Uagtet det første af de følgende Smaadigte maaske, dersom en begejstrende Melodi sættes dertil, kan bruges som Krigssang, maa de forøvrigt betragtes som et Slags digterisk Enhed, der udtrykker vor Begejstring, vort Haab og vore Ønsker. Man vil maaske beskylde det mellemste af disse Smaadigte for at være en Triumf for Sejren; men i den her angivne Sammenhæng maa det blot betragtes som et Udtryk for det Sejrshaab, der saa tit ytres i Krigssange. Kampen, den nødvendige. Herfrem lad os svinge det blinkende Staal Og storme mod Fjenden saa fage! Han haaner vort Land, og han haaner vort Maal, Det nordiske Sværd lad ham smage. Dybt føle vi, Fjenden vor Broder dog er, Aarhundreder med os forbunden; Men selv han os tvang til den blodige Færd; Nu gjælder kun tabt eller vunden. Vort Krigsraab skal være: til Seier eller Død, Udæmpet af Kampenes Torden; Ei svigter den Danske, hvad Æren ham bød, Det kjendes i Syden og Norden. Hver kæmpe saa kjækt, at hans Minde kan staae, Hvis selv han i Krigsdysten falder, Og æres i Frasagn, som frydelig naae Til sildigste Menneskealder. Og er der paa Dannebrog sat nogen Plet Af Svigens den giftige Drage, Vort Banner skal komme fra blodige Tvæt, Saa reent som i Valdemars Dage.