Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

 92 MED EN THEEMASKINE. 1833. Af alle Dampmaskiner dog den bedste Er den, som surrer paa et husligt Bord; Vel har den ikke Kraft som tyve Heste, Dens Varme ei et kunstigt Hjulværk snoer : Men driver Intet den med Hjul og Stænger, Saa har den i sig selv et Tryllevæld, Hvorom en huslig Kreds sig sammentrænger Saasnart den bruser i den stille Qvæld. Vel sandt, at ei dens varme Væde huser En saadan Kraft, som Vinens stærke Aand, Der hæver os, begeistrer og beruser, Og sprænger Hverdagslivets snævre Baand, Den gyder Ungdomsliv i gamle Aarer, Og Krigermod i den Forsagtes Bryst, Fremkalder Latter og aftørrer Taarer, Og smelter Kummer selv tit hen i Lyst. Men Vældet som af heden Urne flyder, Og mætter sig med Urtens Duft, saa mild, Er fuld af stille, fredelige Dyder; Sødt qvægende, den tænder ingen Ild. Den hele Kreds sig føler glad fortrolig, Mens Drikken nydes trint om rene Bord Samtalen fyrig tit, men altid rolig, I Spøg og Alvor hulde Venneord. Tit saae en ældet Urne sig at samle Omkring vort Bord en glad fortrolig Kreds Af Mand og Viv, de Unge med de Gamle, I Kjærlighed og Frihed hver tilfreds. Den gamle Urne kan ei længer tjene, Lad da en ny og blank gaa i dens Sted, Og i det nye Aar os tit forene Med gamle Venner i den gamle Fred.