Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

 96 Til Skolen tidligt alt Joseph blev sendt; Snelt lærte han Alt, hvad han vilde; Men blot til Bogen hans Hu var ei vendt, Han sværmed i Skov og ved Kilde; Der søgtes Planter til Dagen var endt, Og Smaakryb og Fuglene vilde. De Præster indenfor klosterlig Muur, Dem vilde kun nødig han gjeste, Han længtes efter den frie Natur, Der Livet ham syntes det bedste; Thi bort han iled, som Fuglen fra Buur, Ved Havet han Bo vilde fæste. Der findes Musling og Fiske paa Strand, De kunde vel Livet ham friste. Saadan den vovsomme Drengeforstand I Haabet at smigre sig vidste; Dog snart blev der udsendt en søgende Mand, Som skulde af Faren ham vriste. Til Skolen maatte han atter nu tye, Ved Flid faae sit Feiltrin i Glemme. Han ofte fremkom med Tanker heelt nye, Og Mangen priste hans Nemme. Men end ei sytten, han atter maae flye, Og Intet ham mere kan hemme. Han gik til Forez, det skytækte Fjeld, Der mindst han at findes stod Fare. Han chemisk Kunstflid der øved med Held, Og selv bar om Landet sin Vare. Den solgte smaaligt han ud, men med Skjæl, Her arbeide hed det og spare. Men Hjertet bestandigt tilbage ham drog Til Hjerter, som slog for ham hjemme. Paa sine vilde romantiske Tog