Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
B.
Billedkunst er et Ord, som omfatter alle de dannende
Kunster.
Borneret kan vel gives ved indskrænket; men dette Ord er
ikke betegnende nok. Skrankebundet synes ved mange Leilig-
heder at burde foretrækkes. Snæversynet, snæversigtig for-
tjener ogsaa vor Opmærksomhed og betegner noget Andet end
kortsynet. Maaskee kunde man endnu bedre bruge trangsynet.
Brachystochroniske Linie, Snarfaldslinie.
Brede, som Udtryk for Afstanden fra Æqvator, er rigtignok
gammelt Dansk og har ganske tilsvarende Benævnelser i andre
Sprog; men det er i alle Sprog et slet Ord. Paa Dansk kunde
man kalde det Midfjerne, ligesom man kan kalde Æqvator Mid-
kreds. Maaskee bør man dog lade saa almeengjældende Ord
blive staaende. Jeg anfører dem blot som Gjenstand for Over-
veielse. Midkreds vil dog have den store Fordeel at kunne
bruges i Poesi: „Nær Jordens Midkreds hæver sig Afrika til
Fjeld.“ Som Exempel paa den store Beqvemhed Optagelsen af
Midkreds, Midfjerne o. s. v. har, kan anføres: Jo fjernere et
Land ligger fra Jordens Midkreds, jo mere skraat falde Solstraa-
1erne derpaa og opvarme det derfor desto mindre; dog blive
de midfjerne Landes Sommere ikke derfor saa kolde, som man
ifølge heraf skulde formode, fordi deres Sommerdages Længde
er langt større end i de midnærmere Lande.
Brugskunster i Modsætning til Skjønhedskunster; Nogle
nævne mechaniske Kunster som Modsætning til skjønne Kun-
ster; hverken Modsætningen eller Navnene ere heldige; thi der
gives ligesaavel chemiske som mechaniske Kunster; desuden
frembringe ogsaa Brugskunsterne skjønne Ting uden at have
til Hensigt at gjøre dem skjønne: f. Ex. en Bro, som ret skal
være hensigtslundig bliver derved skjøn; et Farvestof, som ret
er reent, bliver derved ofte skjønt. Det synes altsaa rigtigst at
sige: Skjønhedskunster kalde vi de Kunster, som have Skjønhed
til Hensigt eller maaskee bedre til Hovedhensigt. Skjønheds-
kunsterne indbefatte Billedkunst, Tonekunst, Sprogkunster.
Brugskunsterne ere mechaniske, chemiske, blandede. Natur-
ligviis kunne de ogsaa inddeles efter andre Synsmaader.