ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
106 B. Billedkunst er et Ord, som omfatter alle de dannende Kunster. Borneret kan vel gives ved indskrænket; men dette Ord er ikke betegnende nok. Skrankebundet synes ved mange Leilig- heder at burde foretrækkes. Snæversynet, snæversigtig for- tjener ogsaa vor Opmærksomhed og betegner noget Andet end kortsynet. Maaskee kunde man endnu bedre bruge trangsynet. Brachystochroniske Linie, Snarfaldslinie. Brede, som Udtryk for Afstanden fra Æqvator, er rigtignok gammelt Dansk og har ganske tilsvarende Benævnelser i andre Sprog; men det er i alle Sprog et slet Ord. Paa Dansk kunde man kalde det Midfjerne, ligesom man kan kalde Æqvator Mid- kreds. Maaskee bør man dog lade saa almeengjældende Ord blive staaende. Jeg anfører dem blot som Gjenstand for Over- veielse. Midkreds vil dog have den store Fordeel at kunne bruges i Poesi: „Nær Jordens Midkreds hæver sig Afrika til Fjeld.“ Som Exempel paa den store Beqvemhed Optagelsen af Midkreds, Midfjerne o. s. v. har, kan anføres: Jo fjernere et Land ligger fra Jordens Midkreds, jo mere skraat falde Solstraa- 1erne derpaa og opvarme det derfor desto mindre; dog blive de midfjerne Landes Sommere ikke derfor saa kolde, som man ifølge heraf skulde formode, fordi deres Sommerdages Længde er langt større end i de midnærmere Lande. Brugskunster i Modsætning til Skjønhedskunster; Nogle nævne mechaniske Kunster som Modsætning til skjønne Kun- ster; hverken Modsætningen eller Navnene ere heldige; thi der gives ligesaavel chemiske som mechaniske Kunster; desuden frembringe ogsaa Brugskunsterne skjønne Ting uden at have til Hensigt at gjøre dem skjønne: f. Ex. en Bro, som ret skal være hensigtslundig bliver derved skjøn; et Farvestof, som ret er reent, bliver derved ofte skjønt. Det synes altsaa rigtigst at sige: Skjønhedskunster kalde vi de Kunster, som have Skjønhed til Hensigt eller maaskee bedre til Hovedhensigt. Skjønheds- kunsterne indbefatte Billedkunst, Tonekunst, Sprogkunster. Brugskunsterne ere mechaniske, chemiske, blandede. Natur- ligviis kunne de ogsaa inddeles efter andre Synsmaader.