ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
113 Photographi, Lystegning. Photogene Billeder, Lysbilleder. Phœnomen i Naturvidenskaben er ofte Ytring. Man har nu foreslaaet Fremtoning; man maatte da kalde Sprogphænomen Sprogfremtoning. Ethvert nyt Ord vil her finde Modstand; men til alle de Betydninger, man giver Ordet Phœnomen, synes mig, at Ordet Frembydelse (det som frembyder sig) vilde passe bedst. Man vilde snart vænne sig til det. I det Svenske bru- ger man Foreteelse; da vi have at tee, at tee sig, at betee, synes dette Ord værd at optage. Pol, polarisere, Polaritet henhøre til de mest misbrugte Ord, som ofte have gjort Begynderne Vanskeligheder og givet Anled- ning til Misforstaaelse. Pol bruges videnskabeligt ikkun først om Endepunkterne af Omdreiningsaxen, navnligt Jordens, senere om Magnetens Modsætningspunkter, fordi man troede, at Jord- polerne ogsaa vare magnetiske Hovedpunkter, hvilket vi nu vide, at de ikke ere. Senere anvendte man samme Udtryk paa Galvanismen og kaldte de yderste Punkter af Volta’s Støtte dens Poler. Nu kalder man ogsaa den Tilstand, hvori den gal- vaniske Strøm sætter Overfladerne af de deri sig befindende Legemer, Polarisation. Man har allerede længe talt om che- misk modsatte Stoffer som Poler o. s. v. Men den mest urime- lige Anvendelse af Begrebet er det dog, naar man taler om Ly- sets Polarisation især efter den Indsigt, vi nu have i Sagen. Hvor ere Polerne for denne Polarisation? Plansætning vil i sidstnævnte Tilfælde kunne erstatte det fremmede Ord; man danner heraf igjen Verbet at plansætte istedetfor at polari- sere. Porøs, hulret (ikke hos Molbech). Porositet, Hullethed, Hulring. Potensere bruges ikke letteligen uden af nyere Skribentere over philosophiske Materier og maa ikke tages i mathematisk Betydning. Vilde man tage det mathematisk, maatte man over- sætte det selvfoldige. I den philosophiske Betydning kunde man vel kalde potensere at opstemme og depotensere at nedstemme. Derved vilde man mere passende udtrykke Tanken end ved de anførte mathematiske Ord. Lauritsen: Hans Christian Ørsted. 8