Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Proces kan ofte udtrykkes Foregang, ofte Virkningsgang,
Handlingsgang.
Præcipitere, bundfælde, udskille.
Qvadratalen, Fladealen.
Qvadratfod, Fladefod.
Qvadratmiil, Flademiil. (Det tydske Geviertemeile er slet
valgt.)
R.
Reflex, f. Ex. det ved de ydre Sandser modtagne Billedes
Reflex paa Følelsen o. s. v. Tilbagestraalning er i alle Maader
ligesaa betegnende. Gjenstraalning er endnu bedre og svarer til
Gjenlyd, Gjenskin o. s. v.
Regnen kan blandt Andet inddeles i stordraabet og smaa-
draabet. Den mest smaadraabede kaldes Støvregn. 1 varme
Lande har man ordentligviis en langt større Regnmængde om
Aaret end i de koldere; men dog har man ikke der saamange
Regndage, thi Regnen er hist mere stordraabet. Dette lader
sig ogsaa anvende paa Regnmængden i de varme og kolde Maa-
neder paa eet Sted. En kold Maaned kan have langt flere Regn-
dage end en varm og dog have langt mindre Regnmængde, fordi
Regnen har været smaadraabet.
Respirationsorganer, Aandningsredskaber.
Retskrivning, de Svenske have det endnu mere træffende
Ord Retstavning, hvilket dog nu neppe burde fortrænge det
antagne; men de have ogsaa Velskrivning. Dette Ord kan lige-
frem optages og fortjener det.
s.
Skabelund er sikkert langt rigtigere end Skabelon, som Mol-
bech har. Lund har baade paa Islandsk og Svensk blandt flere
Betydninger ogsaa den, at det betyder Maade. Vi have denne
Betydning i mange gode, gamle, danske Ord, som hvorlunde,
ingenlunde, nogenlunde, saalunde. Det kunde indføres i mange
Ord, f. Ex. regellundigt, middellundigt.