ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
115 Specifisk Vægt, Vægtfylde. Spiral, Vindelbugt; spiral, vindelbugfet. Stringents er et overflødigt Ord hos os; vi have Følge- strenghed. Straalevarme. Den mest passende Modsætning hertil er maaskee Vandrevarme; f. Ex. Den Varme, som udgaaer fra et Legeme, er deels Straalevarme, som med en uhyre Hastighed farer gjennem Rummet og ikkun frembringer Opvarmning, hvor den møder Hindringer, deels Vandrevarme, som langsomt skri- der frem fra Deel til Deel og ikke tilbagelægger nogen Vei uden som opvarmende. Begge ere dog een Grundvirksomhed i to Virkningsformer. Straalesamler og Straaleadspreder ere to vigtige Ord for Lys- læren. Man har brydende og tilbagekastende Straalesamlere og Straaleadspredere. T. Terrasse i Geographien kunde kaldes Landtrin; f. Ex. Flo- der, som have deres Udspring i de høieste Fjelde, maae som oftest falde brat ned fra et Landtrin til et andet og danne derved Vandfald. Tradition, forsaavidt den er en Lære eller Mening, kan kal- des Arvelære, Arvemening, Arvetro. Tværdriver. Molbech giver ikke det rette Begreb af Tvær- driver; Udtrykket er taget af et Skib, der ikke lystrer Ror og driver tværs; altsaa er det En, som kommer Andre iveien derved, at han ikke lystrer Fornuft, men føres af uberegnelige Indvirk- ninger. V. Varmecapacitet, Varmefang. Varmeudvikling, Varmestraaler, Varmeafvexlinger findes ikke hos Molbech. Vinde kunne med Hensyn paa deres Oprindelse skjelnes i Sugningsvinde og Trykvinde. De første strømme hen mod det Sted, hvor en Luftfortynding foregaaer, og begynde derfor desto sildigere paa ethvert Punkt, jo længere dette ligger borte fra det 8*